- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1888 /
37

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1887 - Jacob Christian Jacobsen, af Carl Bruun

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sine Rigdomme ikke paa Maa og Faa eller iblinde,
men efter sit bedste Skjøn i Overensstemmelse
med sin Aandsretning og sine Følelser. Det er
muligt, at han i en tidligere Periode, da materielle
Bekymringer ogsaa ståk deres Hoved indenfor hans
Dør, da han satte al sin Energi ind paa sin Bedrift
og førte en ligesaa haardnakket som mandig Kamp
for at vinde frem, ikke saae langt ud over sit Eget,
men aldrig saasnart kæntrede Strømmen og han
fik Medbør, før han blev sig sit store Ansvar
bevidst. Da hans Formue steg i arithmetisk
Progression, gav han sig til at overveje, hvad han
skulde gjøre med sine Rigdomme, og hvorledes
han bedst skulde fordele dem; hans Blik udvidedes,
han blev Borger, Menneskeven, Videnskabernes
Beskytter og Ven, og tilsidst kom det saaledes, at
ethvert almennyttigt Foretagende kunde være
sikkert paa at finde en aaben Haand hos ham, og at
han mange Gange tog alene paa sine stærke
Skuldre, hvad hele Nationen ikke evnede.

Der var Noget i Jacobsens Skikkelse, som
strax antydede, at han repræsenterede en egen
udpræget stærk og kraftig Side i vor ellers saa
hyppigt udviskede og blødagtige Nationalkarakter.
Man kom ikke i Berøring med ham uden at føie,
at man stod overfor en myndig og selvbevidst
Aand, en Mand, der vidste, hvad han vilde, som
var født til at herske og ingenlunde yndede
Modstand. Det Sympathetiske, som laa paa Bunden
af hans Væsen, var skjult bag noget Barsk og
Frastødende; man maatte være nøje kjendt med
ham for at faae et Indblik i hans store Hjerte. Det
er med Rette blevet sagt om ham, at han vilde
have udmærket sig, paa hvilken Plads han end
var bleven sat i Verden, thi den Ihærdighed,
hvormed han drev sin Villie igjennem, den Fasthed,
hvormed han forfulgte sit Maal, den Urokkelighed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1888/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free