- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1888 /
39

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1887 - Jacob Christian Jacobsen, af Carl Bruun

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Raad han gjerne hørte, og mod hvem han viste
en sand fyrstelig Gavmildhed.

Hans Løsen var — som det bør være —
Charity begins at home, og hans Omstændigheder
vare saadanne, at han kunde give rigeligt til alle
Sider uden smaalig Tingen med sine Følelser.
Hans private Godgjørenhed var storartet og kjendtes
i tusind Hjem, men han havde Forstand nok til at
holde den Skare af lurende Rovfugle borte, paa
hvilke en stor Formue altid virker som Lokkemad.
Hvad Cicero siger om en Rigmand, kunde
anvendes paa ham: »Det fremgik tydelig af den Maade,
hvorpaa han søgte at forøge sin Formue, at det
ikke var ham om at gjøre at tilfredsstille sin
Havesyge, men om at finde et Redskab til at gjøre
godt.« I det offentlige Liv syntes hans Gavmildhed
uudtømmelig, han ofrede her Millioner og satte
sig ved sine store Dotationer, med »Carlsbergfondet«
som Udgangspunkt, et Minde som en af sit Lands
bedste og ædleste Sønner. »Til Gavn for
Videnskaben og til Ære for Fædrelandet,« skrev han selv
i den til Præsidenten for Videnskabernes Selskab
rettede Skrivelse, hvorved Carlsbergfondet
grundlagdes den 25. Septbr. 1876, samme Dag
Ørsteds-statuen afsløredes. Hans Navn er knyttet til
Frederiksborg Slots Gjenopførelse, til det kongelige
Theaters Ombygning og Udstyrelse, den botaniske
Haves Anlæg, Ørstedsparken og Ørsteds Statue,
og Nationalmuseet paa Frederiksborg er
udelukkende grundlagt for hans Penge.

Det er intet Under, at der allerede i levende
Live lagde sig en Legende om Jacobsens Navn.
Hans fyrstelige Gavmildhed satte Fantasien i
Bevægelse; man syntes at læse »Tusind og een Nat«
om igjen. De færreste Kjøbenhavnere havde havt
Adgang til hans Hjem, og der næredes de
eventyrligste Forestillinger om dets Udstyrelse og Pragt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:59:54 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/danillkal/1888/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free