- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1888 /
58

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1887 - Rudolph Prahl, af C. St. A. Bille

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

revolutionaire Ledere og med Troen paa, at
Cæsarismen var nær. Prahl stod endnu fuldt og med
Begejstring paa det idealt-radikale Standpunkt og
fæstede fremdeles Lid til Republikens Bestaaen.
Det førte naturligvis til mangen en heftig
Menings-udvexling, og vi skiltes undertiden i gjensidig
Bitterhed, naar jeg havde kaldt ham en Ideolog, og
han til Gjengjæld havde tituleret mig »en Bourgeois»
hvilket paa den Tid grændsede nær op til en Injurie.
Men med en saa godmodig og livlig Kammerat var det
ikke muligt længe at leve paa Krigsfod, og vore
Debatter fornyedes stadig, alt som Udviklingen i
Frankrig skred fremad fra Præsidentskabet til
Kejserdømmet.

Min egen journalistiske Virksomhed —
af-seet fra nogle Strejftog i danske og fremmede
Blade — begyndte i Sommeren 1851, og det varede
ikke længe, førend jeg havde Prahl til Medarbejder,
om end foreløbig kun paa et meget beskedent
Omraade, nemlig som Bearbejder af de Notitser og
Blandinger, der kunde hentes fra franske Blade.
»Dagbladet« blev stiftet den 24. Novbr. 1851,
altsaa ganske faa Dage før den berømte 2. Decbr.,
der skabte det andet Kejserdømme, og da denne
Begivenhed gav Anledning til udførlige Meddelelser,
som bleve læste med Begjærlighed, kan Prahls
Overtagelse af den udenrigske Politik i det unge
og fattigt udstyrede Blad i Grunden regnes fra dette
Tidspunkt. Han holdt fremdeles fast ved sin
Forkjærlighed for »de Røde« og var i lang Tid stærkt
anti-kejserlig, hvad der til sine Tider bragte
»Dagbladet» i nogen Forlegenhed; men fra Krimkrigens
Begyndelse forandrede dette sig, og hans varme
Kjærlighed til Frankrig strakte sig fra nu af ogsaa til dets
Hersker. Da jeg vel var færdig med min juridiske
Examen, som jeg fik fra Haanden i 1853, fulgte
han efter og blev i Sommeren 1854, ved Hjælp

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:59:54 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/danillkal/1888/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free