- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1888 /
71

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt, af Nicolai Bøgh

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

frem af det, jeg her har fortalt, og som jeg fandt
karakteristisk for Goldschmidt. Han var ikke meget
befængt med Aandsaristokrati, han indlod sig gjerne
med Personer, der i aandelig Udvikling stod langt
under ham, han holdt af Mennesker. Jeg erindrer, at
han engang besøgte mig og i min Stue traf en ung
Mand, som var jevnt opdragen og ikke havde særlig
litterairt Begreb. Goldschmidt indlod sig meget med
ham og spurgte snart, om vi ikke alle Tre skulde gaa
ud at spadsere sammen, »for saa taler man saa godt
med hinanden«. Under vor Vandring anstrengte han
sig øjensynlig for at gjøre Alt, hvad han sagde, ret
forstaaeligt for den Unge; det var, som jeg hørte hans
egne Ord i »Arvingen«: »Man omgaas ikke Aander af
nogensomhelst Art, uden at paadrage sig en
Forpligtelse.« Da det nu tilmed var en brav Fyr, han havde
for sig, knyttedes han til ham i den Følelse, at »alle
honnette Folk ere i Familie.«*)

Men saaledes havde Goldschmidt ikke altid været.
Han sagde selv**): »Min Arrogance i Ungdommen
grænd-sede til det grovt Uforskammede; jeg vilde, Alle skulde
anse min Person for hellig. Nu troer jeg, jeg er
imødekommende mod Alle, jeg indlader mig med Enhver,
jeg fordrer ingen Aandrighed — men til jevnlig Brug
vil jeg kun omgaas Faa.«

Der var i Aarenes Løb foregaaet en meget stor
Forandring med Mennesket Goldschmidt. Han selv
sagde engang i 1883: »Hvor har jeg dog forandret
mig! Jeg tænkte paa det idag, da her skulde gjøres
Noget i Stand i min Lejlighed. I min Ungdom flyttede
jeg ind i Løvstræde; Værten havde restaureret hele

*) For at undgaa det Trættende og for at spare Plads, undlader jeg i
det Følgende, liver Gang jeg citerer Goldschmidt, at anføre
Kildestedet, medens jeg paa den anden Side indestaar for Citaterne*
Paalidelighed.

**) Naar jeg citerer Goldschmidts mundtlige Ord, ere disse korrekte, da
jeg hurtigst muligt efter at have hørt dem har nedskrevet deia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1888/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free