Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt, af Nicolai Bøgh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
op og komme til at se ham. Han aandede sig ind i
os og blev dulgt. Vort Liv ligner derfor hin Leg,
hvor Noget er skjult i Værelset, og hvor en Dame
sidder ved Klaveret og vejleder den Søgende. Fjerner
han sig for meget fra det Skjulte, saa tier Musiken;
jo mere han nærmer sig, desto højere stiger Musiken,
indtil den ender med en Fanfare.« Denne Søgen om
Gud gik gjennem hans Liv. Et Bevis derfor har man
i hans efterladte Gamle- og Nye Testamente: de ere
saa fulde af Mærker og bære et saa uomtvisteligt
Vidnesbyrd om, at deres Ejer har gransket dybt paa dette
Omraade, at de i saa Henseende have stort Værd.
Goldschmidt var en overordenlig bibelkyndig Mand;
man forbausedes over hans Lærdom i denne Retning,
og faa Præster turde vistnok her stille sig ved hans
Side. Engang sagde han til mig: »De aner ikke,
hvilken Gave De uforskyldt har faaet derved, at De er
bleven døbt som Lille; De har faaet Aanden, og den
har virket i Dem. Det har jeg ikke faaet paa den
Maade.« Han agtede i højeste Grad det at være Kristen,
og han sagde, at »det er en stor Synd, hvis en Døbt ikke
er troende.« Paa Tryk har han sagt: »At elske sine
Fjender er den højeste, mest smertefulde og triumferende
Opgivelse af sin Personlighed for Guds Skyld. Det er
selve Korsfæstelsen. Og det er det evig
Beundringsværdige, at Kristus ikke blot som Moses var Ordet og
Loven, men ogsaa Handlingen. Fortællingen om ham
kan aldeles ikke være Digt, Menneskene kunne ikke
digte noget Uoplevct, der i den Grad griber med
Sandhedens Magt«. Til mig har han i 1885 sagt: »Jeg
troer ikke paa Kristus som Sonofferet for Menneskene,
men som Guds Søn, der ikke selv er Gud, altsaa
saaledes som vi Alle er Guds Sønner, men paa den anden
Side saaledes, at han har været Idealet af det at være
Guds Søn. Det mente ogsaa Herder, Bunsen og Flere.«
En Formiddag mødte jeg langt ude paa Gamle
Kongevej Goldschmidt. Han var ualmindelig oprømt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
