Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt, af Nicolai Bøgh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og foreslog, at vi skulde spadsere sammen. Snart
fortalte han mig, at han, lige inden han gik fra sit Hjem,
havde havt Besøg af en ung Forfatter, hvis Navn han
ikke nævnede, men som havde været hos ham for at
faae hans Dom om en Bog, Vedkommende havde udgivet.
Der havde da fundet følgende Samtale Sted:
Goldschmidt: Der er intet Ideal i den Bog.
Forfatteren: Ja, hvad er »Ideale?
G.: Det er det, der peger opad.
Forf.: Troer De da, der existerer noget Saadant?
G.: Har De da aldrig fornummet det ? Vær De
glad, at De er født som Kristen og er bleven døbt.
Forf.: Troer De da paa Kristendommen r
G.: Kjender De i hele Historien nogen saa ophøjet
Person som Kristus, Nogen, hos hvem De i Alt kan
finde Raad og Svar saaledes som hos ham, Nogen,
som De i den Grad atter og atter kan komme tilbage
til og blive fyldt med en saadan Beundring for, at Du
kunde falde ned og tilbede ham?
Forf.: Men De er jo Jøde!
G.: Maaske dog mere Kristen end De. De staaer
for en synthetisk Jøde; jeg bygger op, sætter sammen
og troer paa det Højeste. Tag De Dem iagt for de
skeptiske Jøder! De er Tidens Kræftskade, de
arbejder os Undergangen imøde, de vil berøve Dem Deres
Livs bedste Eje.
I Forbindelse hermed kan jeg meddele, at da jeg
kort før hans Død fortalte ham om en Person, der
med stort Mod gik en livsfarlig Operation imøde,
sagde han: »Er Vedkommende religieus?« — Ja!
Det er Sagen! Ellers er Sligt ugjørligt. Religion
eller ogsaa til Slutningen Fortvivlelse!«
Goldschmidt var en ærlig og oprigtig
Sandhedssøger. Han følte, at »naar man nærer Sjælen med
Sandhed og Retfærdighed, saa voxe dens Vinger.«
Sandhed var det, der bragte ham til at være
Videnskabsmand, og for ham som Digter var selve »Skjøn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
