Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt, af Nicolai Bøgh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8o
Dage er foregaaet her i Sognet. De kan tænke Dem,
her er en Mand, som er gaaet saa vidt, at han, da han
ikke kunde faae sin Kone til at lystre, har spændt hende
for Ploven og ladet hende trække den.« — »Tak skal
De ha’e«, udbrød Goldschmidt, »nu har jeg Slutningen!
Læser man Goldschmidts Bøger, vil man faae det
Indtryk, at Formen er stærkt affilet, at han har
arbejdet længe paa den fuldendte Stil. Han forsikrede, at
han i Almindelighed skrev Alt lige ned, som han lod
det trykke, uden at rette derpaa. Jeg udtalte min
Forundring derover, og han opfattede det som Tvivl.
»Lad os tage »Kjærlighedshistorier« eller de fleste af
»Smaa Fortællinger«,« sagde han, »de er lige nedskrevne,
som de foreligger paa Tryk; det har været mig umuligt
senere at faae mig til at rette paa Formen. Og saadan har
det igrunden altid været. Det vil man i Bogtrykkeriet
hos Bianco Luno kunne bevidne fra den Tid, jeg udgav
»Nord og Syd« og de der fik mit Manuskript friskt fra
mig — der var ingen Rettelser deri. Jeg tænker det
blot nøje igjennem først; enhver Figur, jeg skildrer
har jeg gaaet omkring og betragtet fra alle Sider; jeg
vil ikke se ham flad, jeg vil se ham som et
Billedhuggerværk; men saa er jeg ogsaa sikker — saa
skriver jeg ned.« Hans Manuskripter viste i de senere Aar
som oftest Blyantsskrift. Det var mest paa
Spadsereture, at Værkerne fødtes, og de bleve saa godt som
alle nedskrevne i hans Stue, næsten aldrig derimod
paa Rejser. Som Undtagelse fra denne Regel kan
nævnes »Paolo og Giovanna«; han drog rundt i Italien,
til han fandt et Sted, hvis Stemning svarede til den,
han vilde lægge i Fortællingen, og saa skrev han der.
Rimede Vers kunde han ikke skabe; han har kun paa
Opfordring frembragt et eneste paa fire Linier til en
Basar; men det blev kasseret. Derimod sagde han
selv: »Min Prosaform kan jeg ikke frembringe, uden
at det synger inden i mig; den fordrer stærk Stemning,
og naar jeg ikke har den, kan jeg slet ikke skrive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
