- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1888 /
81

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt, af Nicolai Bøgh

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det koster mig mange Kræfter, og jeg lider stærkt ved
Frembringelsen, da jeg koncentrerer min Kraft voldsomt
og ofte kun bruger et Kvarteer til at skrive ned, hvad
Andre bruger Timer til; men saa er jeg ogsaa skakmat
bagefter. Det kommer mig tidt ubelejligt. »Masaniello«*)
skrev jeg i Sommeren 1885, medens jeg gik og pakkede
min Kuffert for at rejse til Blokhus; for hvert
Stykke Tøj, jeg lagde ned, gik jeg hen og skrev; trods
mit prosaiske Sidearbejde bevarede jeg Stemningen.«
Man kommer til at tænke paa den Ytring af ham i
hans Levned: »Digtning, Fortælling, Roman, kommer
til Syvende og sidst mindre af Iagttagelse og Erfaring
end af Grundstemning.«

Strax naar han havde skrevet Noget, fandt han
altid efter sit eget Sigende, at det ikke var godt; han
kunde ikke bekvemme sig til at læse det op for Nogen
det vamlede for ham, og han fandt det Hele flout;
dog satte han dette i Forbindelse med en vis aandelig
Blufærdighed, som han kjendte i sin Natur. Han sagde
ogsaa paa Tryk, at »enhver sand Følelse har sin
Undseelse.« Han paastod, at han manglede Selvkritik, og
jeg troer, der var Noget i det. I de senere Aar
benyttede han mig — og vel sagtens Flere — som en Slags
Publikum. Naar der var gaaet nogen Tid, efter at han
havde skrevet en Fortælling, læste han den for mig,
og idet han endte, spurgte han: »Hvad saa?« Kunde
jeg da give ham det rette Svar, sagde han: »Saa skal
den trykkes«; han mente, at saa kunde Folk i
Almindelighed nok forstaa den.

En af hans store Dyder som Forfatter var jo den,
at han ikke sagde Alting — det kaldte han med Rette
^uudholdelig Trivialitet«. Han sagde Mest ved hvad

*) En af lians efterladte Fortællinger, som lian omskrev et Par
Maaneder før sin Død, og som altsaa egenlig er hans sidsto
Arbejde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:59:54 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/danillkal/1888/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free