- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1888 /
83

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt, af Nicolai Bøgh

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

søgte efter et Ord eller gjentog noget, uden at han
omformede for at forklare nærmere — Alt blev sagt, saa
det kunde skrives ned som Mønster paa godt Sprog.
Hans Lethed til strax at finde det Ord, der netop
udtrykte hans Tanke, var saa stor, at han flere Gange
i Selskab, naar han havde holdt Tale, hørte Folk sige:
»Det var godt at mærke, at den var udarbejdet og
nedskreven forud,« og saa var den i Virkeligheden
aldeles improviseret. Skrev han derimod en Tale,
kunde han slet ikke holde den, og Folk mente, han
skulde hellere have forberedt sig.

Man vil kunne forstaa, det irriterede ham at være
sammen med bredt og vidt talende Mennesker. Han
sagde: »De er skrækkelige, disse Folk, som sylter
deres Tanker ind i en Masse Ord. Saa maa jeg
tilsidst udbryde: »Men Herregud, hvad er det, De
egenlig vil have sagt?« »Jamen, vi sidder da virkelig ikke
her for Retten!«, har jeg saa faaet til Svar. Nej, for
det koster Anstrengelse at tale kort; det er mageligere
at brede sig timevis og saa alligevel ikke faae sagt Det,
man vilde.«

Goldschmidt blev med Aarene mindre og mindre
dømmende, mindre og mindre talende. Han sagde
selv engang: »Jeg er taus i den Forstand, at jeg
aldrig bringer videre, hvad man fortæller mig. Jeg
er en Indsø, hvori mange Floder have Udløb; men
der er intet Afløb.« Han udtalte sig næsten aldrig om
Personer. Midt i hans Ligefremhed var der noget
Fornemt, Tilknappet ved ham, og han havde vist ikke en
eneste Ven, for hvem han aabnede sin inderste Natur.
I »Hjemløs«, siger han: »Man beholder jo Frakken
paa, naar man er sammen, sidder ikke i de bare
Skjorteærmer; saadan bør ogsaa Enhver blandt sine
Omgivelser føie, at han om sin Personlighed har Lidt,
der er hans udelukkende Ejendom, og ikke vise alle
sine Forhold frem, som Gud har skabt dem.«

Der var engang en Mand, som var kommen ud

o*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:59:54 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/danillkal/1888/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free