- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1888 /
85

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt, af Nicolai Bøgh

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85 -

stille og ensformigt. Sin Faders »sælsomme Trang til
at være ene« kjendte han godt. Han sagde: »Hvor
har jeg dog forandret mig! I min Ungdom flyttede jeg
hvert Øjeblik; nu kunde jeg ikke tænke mig noget
Skrækkeligere. I min Ungdom skulde jeg nappes; nu
holder jeg af Fred. Mit Blod er nu kommet ganske i
Ro; i min Ungdom var det saa viltert, at jeg ikke
kunde ligge rolig i min Seng og sove, mit Hjerte
bankede for stærkt, jeg var revolutionair lige til
Legemet. Men midt i alt Det kan jeg dog aldrig huske,
jeg har hadet, selv ikke i den Periode, da jeg blev mest
forfulgt. Ja, maaske dømmer jeg ud fra mit nuværende
Standpunkt, hvor jeg søger at formilde og forsone —
ikke saadan, at jeg er en Pjalt, men saadan, at jeg altid
tænker paa, at jeg snart skal dø. Til mit 60. Aar
vendte jeg Ansigtet mod Livet, efter den Tid har jeg
vendt det mod Døden.«

I »Arvingen« siger Goldschmidt: »Hvad er et
Menneske? Det er et Væsen, der skal dø saadan, at
det kan gjenopstaa.« Paa dette Grundlag levede
Goldschmidt i alle sine senere Aar, altid ventende Døden,
altid stræbende efter vel forberedt at kunne møde den.
Derfor sagde han: »Jeg vil ikke sige, jeg er indifferent
for hvad der bevæger Tiden* men — det interesserer
mig ikke meget.« Han har i sin Tid sagt, at
Menneskene af første Klasse ere de, som staa i Fremgangens
Tjeneste og bidrage til, at Gud voxer i Verden. Og
det blev han ved med at sige; men han mente ikke,
at Alt i Nutidens Bevægelse røbede Fremgang. Han
var ikke udenfor, hvad der rørte sig i Tiden, han holdt
paa, at »enkelte Mennesker aldrig staa ene, men ere
Børn af deres Tid og deres Omgivelser«; dog følte han
sig undertiden fjern fra det Nye og mærkede, at han
paa mange Maader hørte noget Forbigangent til. Meget
af hvad der fremkom som noget hidtil Uhørt, havde
han oplevet længst tilbage, og han maatte bekjende, at
»Ungdommen altid bilder sig ind, at den Erfaring, den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:59:54 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/danillkal/1888/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free