- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1888 /
89

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt, af Nicolai Bøgh

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

89 -

1886 sagde han: »Jeg har næsten glemt, at ogsaa jeg
er Digter. Jeg kan ikke hamle op med de Unge.« Da
jeg dertil svarede: »Eller De vil ikke?«, udbrød han
venlig: »Der er gode Kræfter oppe i dem; jeg har f. Ex.
nylig i »Tilskuerens« sidste Hefte læst en Novelle af
en af de Unge — det er ypperligt.«

Han stillede sig ikke ofte streng lige overfor det
Nye, han læste; men han fandt det smaat i
Sammenligning med det gode Ældre. For at ironisere hermed
skrev han for en Del Aar tilbage en Nutidsfortælling i
Sagastil. Den laa længe, og han vilde ikke
offentliggjøre den, da han mente, at snart Den vilde føie sig
truffen, snart Den. For kort Tid siden, da han i nogle
Dage laa syg, kom jeg op til ham, og han var dameget
livlig; »det er, fordi jeg har fundet paa, at den gjælder
hverken Den eller Den, men mig selv; derfor skal den
nu trykkes, den skal med i Samlingen til Efteraaret.«

I Marts Maaned 1882 hørte jeg ham udtale sig
saaledes om Tiden og Ungdommen: »Jeg ærgrer mig ikke
over Tiden, da jeg ikke kan taale at ærgre mig, og jeg
seer Fordele ved den, blandt andre denne, at nu kan
Ingen være indifferent, Alle maa tage Parti, Alle maa
med i Striden, og det er Liv. Lad dem kun slaas, lad
Mening staa mod Mening og udkæmpes af fuld
Overbevisning — deri bestaar Livet. Lad dem kun tage
fejl, lever de, saa maa de bøde for det, de maa med
deres senere Liv afbede Fejlene, og de ender med at
resignere, og det er det Højeste, et Menneske naaer
til, ikke Fortvivlelse, for det er det Laveste, men denne
ydmyge Erkjendelse af sin Afmagt. Jeg dømmer ikke
Ungdommen haardt, langt fra saa haardt, som jeg maa
dømme mig selv og mine Samtidige i vor Ungdom. Vi
stod lettere; thi vi voxede op i et Folk, der havde
Haab. Hvor kan man dømme en Slægt, der voxer op
i et Folk, som tvivler paa sig selv og sin Fremtid,
hvad skal en saadan Ungdom næres ved, hvor skal
den begejstres, faae Tillid og Tro, Ærbødighed og Mod,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:59:54 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/danillkal/1888/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free