Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt, af Nicolai Bøgh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— gi -
Var Goldschmidt mest dragen mod Højre eller
Venstre? Det er vanskeligt at svare paa. Jeg har hørt
ham sige, at Venstre angaaende de provisoriske Love
kun havde en eneste Udvej: at gaa til Rigsretten; vilde
de ikke det, erklærede de sig indirekte for fallit og havde
tabt deres Spil. Forsvarssagen var han Tilhænger af,
og den frivillige Selvbeskatning til Fordel for den
støttede han med et efter sine Forhold betydeligt Bidrag.
For ikke lang Tid siden tilbragte han en Tid i en
jydsk By, hvor han med lige Venlighed holdt Omgang
med krasse Højre- og Venstre-Mænd. Han blev
indbudt til den konservative Forenings Fest og modtog
Indbydelsen paa den Betingelse, at han vilde være
ubemærket. En af de Styrende kom under Festen til
ham og bad ham tale; Goldschmidt svarede: »Ja, det
skulde jeg saamænd gjerne; men det Eneste, jeg kunde
og vilde tale for, var maaske ikke velseet.« — »For hvad
da?« spurgte man. — »For den almindelige Valgret,«
svarede han; »den har jeg sværmet for lige fra min
Ungdom og gjør det endnu.« — »Ja, det vilde maaske
blive misforstaaet,« mente man. Og han kom saaledes
ikke til at tale. — Da han senere lovede at holde en
Oplæsning i Byens Borgerforening, som bestod af
Højrefolk, gjorde han det til en Betingelse, at flere
Venstremænd skulde indbydes, og dette skete. I Begyndelsen
af 1885 erklærede han, at hvis han var udøvende
Politiker, vilde han i Principet staa ved Siden af
Socialistførerne; det vilde kun være deres Personer, der
skræmmede ham bort. »Ingen Familie burde have Mere end
4000 Kroner at leve af; de øvrige skulde overgives
Almenheden.« Dette svarer til en Ytring af ham paa
Tryk: »Man har ikke Lov og Ret til Andet end det, der
behøves, for at Legemet kan bære og tjene Aanden. Alt
Overflødigt giver Legemet Overvægt, og saa fører det
Ene til det Andet, til Letsind, Haardhed og Vellyst.« —
Han var en godgjørende Mand, men i al Hemmelighed;
en Bøn om Hjælp, som han saae i en Avis, kunde røre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
