- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1888 /
98

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt, af Nicolai Bøgh

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98 -

tie prægtige Øjne«, ja, for det var de, og man seer ellers
aldrig saadanne rigtige violblaa Øjne.«

Goldschmidts rene og dybe Sands for Kvinden kunde
dokumenteres gjennem talrige Uddrag af hans Skrifter.
?Man kan kun af Kvinden lære at blive Mand,« og
iDet »ewig Weibliche« lokker indtil Dødsstunden de
poetiske Mænd«, sagde han. Men han selv havde ogsaa
— i alt Fald som Forfatter — meget stærk
Tiltrækningskraft for Kvinderne. Det fik han særdeles mange
Beviser paa gjennem talrige Breve, som det smukke
Kjøn sendte ham baade anonymt og aabenbart, og
eventyrlige Ting oplevede han i saa Henseende. Sligt
afviste han ikke uden videre. Fremtiden vil sikkert
engang gjøre Publikum delagtig i en interessant
Brevvexling mellem Goldschmidt og en Dame: Clara Raphael.
»Var hun forelsket i Dem?« spurgte jeg ham engang.
»Det maa der vel svares Ja til«, svarede han med en
Lysning over sit Ansigt.

Man har beskyldt Goldschmidt for Særhed.
»Særheden«, siger han, »bestaaer som oftest kun i en
Sondring af Egenskaber, der ellers pleje at være dulgte
eller bundne under deres Forening med andre.« Ja,
hans lsolerthed gjorde ham sær, og det følte man vel
navnlig i hans daglige Liv; men saa hjalp hans
Dannelse ham, Dannelsen, hvilken han efter egen Erfaring
definerer som >den udviklede Evne til at være
opmærksom, opfatte og tilegne sig en Tanke, være selvstændig
i sin Dom, ville Noget, om og noget ganske Lidet, paa
Aandens Gebet.« Det at være pedantisk hadede han;
han sagde, at »en Pedant er En, der kjender og
bedømmer Livet theoretisk,« og var der Noget, Goldschmidt
satte Pris paa, saa var det vel først og fremmest det
Praktiske, det at være med, at tage fat i Livet.

Var Goldschmidt interessant og befrugtende at tale
med — gemytlig, det var han ikke. Han sagde om
Gemytligheden, at den er Hjertelighedens Guld, omsat i
Smaapenge: Spidsborgerlighedens Valuta. Og han vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:59:54 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/danillkal/1888/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free