- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1888 /
100

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt, af Nicolai Bøgh

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— IOO

at kalde den Bog, han vilde udgive i Efteraaret 1887,
»Mod Aften«, men han var bange for, at Nogen skulde
finde denne Titel sentimental, og saa var det nok til,
at en saadan Tanke blev opgiven.

Man har kaldt Goldschmidt forfængelig. Jeg vil
dog sige, at han ikke satte stor Pris paa at høre, hvor
meget hans Bøger læstes, han gjorde Intet for at skaffe
dem Udbredelse i Udlandet, han troede ikke, at man
beskæftigede sig meget med ham, og han var selv ikke
meget beskæftiget med sine ældre Skrifter. —
Ærgjerrig var han; men det er ingen Anklage. Lad ham selv
svare: »Ethvert Menneske er ærgjerrigt; enhver dygtig
Mand vil tjene Ideerne og i Kampen vinde Hæder og
Udmærkelse; det er en Naturlov.«

En meget smuk Egenskab ved ham var, at han
aldrig bar Nag; om han end ikke godt kunde glemme
Fornærmelser, saa kunde han ti lg i ve, og de t er en Kunst,
som saa Faa have lært. — Goldschmidt var stor nok
til at kunne elske en Modstander, naar han saae, det
var en helstøbt Person, der i Sandhedskærlighed førte
en begejstret Kamp for Det, han fuldt ud troede paa,
naar han saae hans Dygtighed i Ideens Tjeneste og
hans Kraft i Vaabenets Brug. Det var Goldschmidts
Storhed. Aldrig har jeg hørt ham tale ondt om sine •
Fjender; derimod taug han om sine Modstandere. Det
var hans Adelsskab.

Det følger af sig selv, at Goldschmidt var en meget
flittig Mand. Han tilstod, at han aldeles ikke kjendte
noget til den Kunst at kunne drive med Gratie. »Er
jeg nogensinde ledig, saa er det, fordi jeg er syg,*
sagde han. »Livet har aldrig Hviledag for den, der vil
erobre det.« Arbejdet var dobbelt helligt for ham,
der sagde: »Vor egen Gjerning er vor Salighedssag.*
Hvor ubeskrivelig stort Arbejde rummes der ikke i
en saadan Række Bind som »Nord og Syd«. Han var
da ogsaa som Redakteur heraf saa optagen, at der
kunde være Dage, da han ikke talte et Ord, og naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:59:54 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/danillkal/1888/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free