Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kylon og Mikka, antik Fortælling af P. Mariager - IV. Lucius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moderen slog Hænderne sammen i stum
Fortvivlelse.
Faderen søgte at rejse sig, men sank tilbage
i Stolen. Det varede lidt, inden han var i Stand
til at tale.
»Vi kan ikke sætte Magt mod Magt,«
mumlede han tonløst. »Mikka maa adlyde.«
Den unge Pige kastede Voxtavlen fra sig, saa
at den raslende fløj hen ad Flisegulvet.
»Fader!« udbrød hun, idet hun faldt
Oldingen til Fode og omfavnede hans Knæ, »lad mig
hellere dø! Beskyt min Jomfrustand og tillad ikke,
at den krænkes paa en saa skændig Maade.«
Da lød der en Støj ved Indgangen.
Sendebuddet stod i Døren; han stødte Buen
haardt i Gulvet.
»Hvad skal jeg svare?« spurgte han.
Mikka løftede Hovedet og vendte sig om imod
ham. Hun var lige saa bleg som Moderen, og
hendes sorte Øjne skinnede med en egen Glands.
»Kom, smukke Jomfru!« sagde Bueskytten og
udstrakte Haanden imod hende.
»Aldrig!« svarede Mikka fast og løftede Øjnene
mod Himlen, som om hun tog Guderne til Vidne.
Sendebuddet drejede sig rundt paa Hælen og
fjernede sig med raske Skridt.
»Ve os!« udbrød Faderen, »dette vil blive til
sand Ulykke for os Alle!«
Moderen sank ned paa en Stol og tilhyllede
sit Aasyn.
Mikka skjulte Ansigtet i Faderens Skjød, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>