Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kylon og Mikka, antik Fortælling af P. Mariager - IV. Lucius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
idet hendes tilbagetrængte Følelser skaffede sig
Luft, brød hun ud i en krampagtig Hulken.
Lucius var imidlertid gaaet Sendebuddet i Møde.
Da han hørte Jomfruens Svar, ilede han hen
til Filodemos’s Hus, skød Dørvogteren til Side og
trængte ind.
Han fandt Mikka liggende med Hovedet i
Faderens Skjød.
»Følg mig, Jomfru!« sagde han bydende.
Mikka saae sky op paa ham. Hans Ansigt
blussede af Fuldskab og Vrede.
»Aldrig!« svarede hun sagte, men bestemt.
Da rev Barbaren hendes Klædning ned om
hende, greb en Stok, som stod ved Faderens Stol,
og slog ubarmhjertig løs paa hende.
Mikka udholdt Slagene uden at udstøde en
Klage.
Hendes Forældre anraabte Guder og
Mennesker om Hjælp og vred Hænderne i Fortvivlelse
over denne grusomme Udaad.
»Saa!« raabte Lucius forpustet og kastede
Stokken, »nu er Du vel mere myg, min Skjønne! . . .
Kom!«
Mikka værdigede ham intet Svar.
»Veed Du, hvem jeg er?« udbrød Lucius, og
Aarerne svulmede paa hans Pande. »Alle skjælve
for Voldsherskeren Aristotimos; men Aristotimos
skjælver igjen for mig. Jeg er Lucius, Anfører for
Lejetropperne.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
