Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kylon og Mikka, antik Fortælling af P. Mariager - V. Megisto - VI. Tegnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Kom, mit Barn!« sagde hun højt nok til at
høres af Alle. »Lad Dig — inden Du endnu kan
føie og forstaa det — befri fra det haarde
Volds-herredømme! Det vilde være mig en større Sorg
at se Dig i uværdigt Slaveri end at se Dig død.«
Rystende af Harme trak Aristotimos sin Dolk
og styrtede som rasende løs paa hende; men Kylon,
der befandt sig blandt hans Ledsagere, traadte rask
imellem og holdt hans Haand tilbage.
»Fat Dig, Herre!« raabte han, »begaa ikke en
Handling, der er uværdig for en Fyrste, som har
lært at herske.«
Aristotimos stirrede paa ham med vildt
opspilede Øjne. Da han opdagede, at det var Kylon,
blev han roligere og lod sig tale tilrette. Han
ansaa Kylon for tro, fordi han vidste, at dennes
Fader i sin Tid havde lidt en ilde Medfart af
Folket.
Som vaagnende af en Rus ståk Aristotimos
Dolken i Skeden og fjernede sig med sine
Ledsagere.
Han mælede ikke et Ord, men knyttede
Hænderne og bed sig i Skjægget. Han følte, at han
havde lidt et Nederlag overfor Kvinderne.
VI.
Tegnet.
Der var forløbet nogle Timer efter Besøget i
Raadhuset; det var henimod Middag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
