Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kylon og Mikka, antik Fortælling af P. Mariager - VI. Tegnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Den Dag, han udaander,« udbrød Lampis,
»vil et Befrielsens Suk lyde gjennem hele Elis!«
»Nuvel!« vedblev Hellanikos, »kjender jeg
Aristotimos ret, vil han neppe erfare, at Krateros
kommer ham til Hjælp, før han i lutter Overmod
vil lade al Forsigtighed fare. Det gjælder kun om
at benytte den belejlige Stund; thi Krateros vil
snart være her.«
»Du veed,« tog Kylon Ordet, »at jeg hidtil
har holdt Eder tilbage; men nu, da hans
Drabantfører Lucius endog har begyndt at myrde Kvinder,
nu er jeg Eders med Liv og Sjæl. Hvad vil Du,
o Hellanikos, at vi skulle gjøre?«
»Jeg vil, at I, Ynglinge, i Morgen skulle
møde paa Torvet med Sværd skjulte under
Kapperne. Naar jeg anseer Tiden for belejlig, skal jeg
give Eder Tegn.«
»Er Voldsherskeren først fældet,« bemærkede
Chilon, »ville alle Byens Borgere slutte sig til os.
De otte Hundrede Fordrevne ville vende tilbage
fra Borgen Anymone, og Lejetropperne ville søge
Tjeneste andetsteds, maaske hos Makedonerne.«
»Men Feltherren Krateros?. . .« spurgte
Thrasy-bulos, som altid nærede Betænkeligheder.
»Ham frygter jeg ikke!« udbrød Hellanikos.
»Han er Hellener nok til i sit Hjerte at billige,
hvad vi have gjort.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
