Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kjøbenhavnsk Centralkafé, af P. H., med Portrait
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1Ö2
var bleven saa god en Kjøbenhavner , som nogen
Schweizer kan forvandles til, og rastløs Virksomhed
var bleven en ukuelig Drift hos ham. Aldrig var der
mere Liv i ham, end naar Kaféen var fuld af Gjæster
og Dørens Smæld forkyndte stedse nye Indvandringer.
Saa raslede han med Tallerknerne, saa det skrattede i
Hallen, idet de paa en taskenspilleragtig Maade fløj fra
hans ene Haand over i den anden, tørrede Bakker og
Borde af, rykkede Stole tilrette, hængte Overtøj op,
sendte sine Ordres med snerrende Højlydthed, som i
militairt Kommandotempo, ud i Kjøkkenet og rangerede
Fade og Kopper og Glas langs den pletterede Skranke
til videre Besørgelse. Og under al denne Travlhed
havde han bestandig sit forbindtlig gjenkjendende og
velkomstbydende Smil til Rede for de Indtrædende,
og for de Bortgaaende sit smidige Buk med fremrakt
Hals og Hænderne lagte i hinanden foran Brystet.
I de regelmæssige Pauser, de »døde Pletter« i Dagens
Forretningsliv, tog han sig et lille Hvil, enten i sin
Beboelseslejlighed ovenpaa eller ved en rask Motion,
iført en kort Havelock og med en lavpullet blød Hat
paa Hovedet, lidt i Stil med en spansk Hidalgo.
Saa tog han med forøget Kraft fat paa et af
Dagsordenens travle Afsnit, talende Tydsk, Fransk eller Italiensk
med Udlændingene, som søgte Vejledning om Et eller
Andet, bringende Blade og Tidsskrifter til de ikke
sysselsatte Gjæster, gjørende sin Spejderrunde gjennem
Stuerne, for at se om Alt var i Orden, og stillende
Arsenalet i Krigsberedskab til at modtage en forventet
Storm. Især paa Aftener, naar Theatret var stærkt
besøgt, var Gianelli i sit Es, og han kastede derfor
hver Morgen et kritisk Blik paa Plakaten for at jugere,
hvilken Interesse Forestillingen kunde frembyde i den
Retning, han nærmest tænkte paa. Naar den røde
Lygte var tændt ligeoverfor, naar alle Borde i
Dameværelserne vare bortabonnerede, naar Disken bugnede
af Smørrebrødsbakker med livligt laxerødt, ostegult og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>