Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Himlen i 1889
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- io —
Himlen i 1889.
Den i. Januar hæver Solen sig kun c. ii° over
vor Synskreds ved Middagstid, d. 20. Marts (Foraars
Jævndøgn) 34V20 og den 21. Juni (Sommer Solhverv)
58 paa denne den længste (17V2 Time) Dag staar
den ved Midnat kun 11 0 under Synskredsen (de »lyse
Nætter« 5. Maj — 8. August). Derpaa aftager Dagbuen
igjen; d. 22. September (Efteraars Jævndøgn) er Solens
Middagshøjde atter som den 21. Juni, og paa den
korteste (yT.jDag, 21. December (Vinter Solhverv), er den
næppe 11 Solens Afstand fra Jorden — i
Gjennem-snit 20 Millioner Mil — er ved Aarets Begyndelse
mindst og den 1. Juli størst (Forskjel: c. 700,000 Mil).
Pletdannelsen paa Solens Overflade, der staar i nær,
men endnu uforklaret Forbindelse medjordmagnetismen,
voxer og aftager i en c. ellcveaarig Periode og er nu
nær ved sit Minimum (sidste Min. 1878).
Maanens Afstand fra os kan med 14 Dages
Mellemrum variere fra omtr. 48,100 til 54,800 Mil. Fuldmaanen
berøres af Jordens Slagskygge og formørkes: 1) den
17. Januar om Morgenen Kl. 4,49 Min. — 7,51 Min.; naar
Formørkelsen er størst (Kl. 6,20 Min.), omfatter den
af Maanens Diameter; 2) den 12. Juli om Aftenen Kl.
8,33 Min.— 10,55 Min.; Maanen staar op, lidt efter at
Formørkelsen er begyndt, og naar denne er størst
(Kl. 9,44 Min.), dækkes den halve Maanediameter af
Jordskyggen. — Nymaanen bedækker Solskiven totalt
den i. Januar og 22. December samt delvis den 28. Juni,
men ingen af disse Solformørkelser bliver synlig i
Evropa; den sidste Formørkelse, den 28. Juni, viser sig i
Sydafrika ringformig, i det Solen paa det Tidspunkt
er Jorden saa nær og Maanen denne saa fjærn, at
Maanens tilsyneladendeDiameter bliver betydelig mindre
end Solens. Den 7. August bliver vi Vidne til et
sjældent Fænomen, i det Maanen om Aftenen Kl. 8,8 Min.
bedækker Jupiter med sin mørke venstre Rand (3
Dage efter 1. Kvarter) og skjuler den for os til Kl. 9,11
Min., da Jupiter træder frem bag den højre, oplyste
Maanerand. — Naar Maanen i de mørke Vinteraftener
staar højt paa Himlen, vil man, især kort efter Ny, ofte
kunne se det smukke askegraa Skjær, der lader os
skjelne hele Skivens Omrids, skjønt kun dens mindste
Del er direkte oplyst af Solstraalerne. Det er — som
Leonardo da Vinci* først rigtig har forklaret —
tilbagekastet Lys fra den solbeskinnede Del af Jorden :>:
»Jordskinc: paa Maanen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
