- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1889 /
20

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1888, med Portræter - Carl Christian Hall, af V. Birkedal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 20

skænket mig meget af Ungdomstidens Indhold og
Glæde, saa blev vi dog alt i Skoletiden nøje
knyttede til hinanden. Hvert Aar paa hans Fødselsdag
var vi sammen i hans Hjem, hvor vi slog Katten
af en af hans Faders mange Tønder. Han, Victor
Bloch og jeg var stadig i vort sidste Skoleaar
uadskillelige, øvede mangen Sport sammen som
Skøjteløbere paa Fæstningsgraven, som Sømænd
paa lejede Baade i Kalvebodstrand, som Fodgængere
til Skoven o. s. v. Kristelig Paavirkning fra vore
Lærere, P. Fenger, Lindberg og L. Chr. Müller,
sporedes ikke hos ham, lige saa lidt som hans
Konfirmation efterlod nogen synlig Virkning. Den,
hos hvem han »gik til Præst«, Provst Bregendahl,
skulde heller ikke kunne vække eller pleje noget
Trosliv hos sine Konfirmander.

Grundtrækket i hans Personlighed var og
er den ualmindelig ædle, danske Humanitet;
der er Harmoni og Ligevægt i hele hans
aandelige Væsen. En sjælden lys og klar Forstand,
der strax lader ham se Tingene, som de er,
og er i Stand til at finde Rede paa det
forskjellige, sætte hvert paa sin Plads og finde
Udveje af mødende Vanskeligheder. Det er ikke
Geniets Glimt, der vejleder ham: store, originale Tanker
ligger ikke for ham; men det rolige, klare
Overblik har i hans mange ansvarsfulde Stillinger aldrig
svigtet ham. Dertil en ren og ædel Villie til at
gjøre Fyldest, ikke ad Krogveje, men ad den gode,
forsvarlige Retsindigheds Bane, der betegnedes for
ham af vel overvejede Grunde. Denne hans Villie
er ikke af en særlig energisk Slags, der sætter alt
eller det meste ind paa den fattede Tanke. Den
tog ikke Fart, men gik i Skridtgang mod det Maal,
han havde sat sig; saa stod den da heller ikke
Fare for at snuble paa Vejen, men den var heller
ikke i Stand til med et Spring at sætte over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1889/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free