Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1888, med Portræter - Carl Christian Hall, af V. Birkedal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 29 —
Kirke har ikke utallige Præster« — »Det er dog
bogstavelig sandt for Birkedal, thi han har aldrig
kunnet tælle, det ved jeg fra vor Skolegang.«
Nu siger jeg, jeg kan heller ikke tælle alle de
mange Gange, Hall har glædet mig ved sit
Venskab, sin Hjælp og sit trofaste Hjærte. Nu er
hans Kraft brudt, hans ranke Skikkelse bøjet, hans
klare Tanke omtaaget og hans Færdighed til at
kunne finde det rette Ord for sin Tanke borte.
Han er næsten bleven blind og kan ikke mere som
i gamle Dage følge med Tidens Strømninger, kan
ikke mere lade sit Lune spille over den Kreds,
der samles om ham; men et har han beholdt, ja
har faaet det, synes mig, endnu mere skjønt og
velsignet op hos sig end nogen Sinde: det er hans
ædle Menneskelighed og hans" forunderlige Mildhed
og Kjærlighed. Jeg har kjendt dem, hos hvem
under samme Sygdom som den, han lider af, det
mindre gode, den tilbagetrængte Forfængelighed,
Hovmodet, Ærgjerrigheden o. s. v. er kommet op
i forstærket Grad. Hos Hall har det været
anderledes, og usigelig rørende er det at se ham og
mødes med ham. Den gode Natur har sejret og
bryder igjennem, og aldrig har han været
kjærligere eller ydmygere, mere fyldt med lyse, varme
Minder end under denne hans Svaghed. Gud
velsigne ham og give ham en god Bortgang fra denne
Verden !
V. Birkedal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
