Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1888, med Portræter - Andreas Linde, af Oskar Damkier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 67 -
Kandidat, lige fra den veltjente kongelige
Skuespiller til den debuterende Ingenue — alle har de,
sammen med stipendiesøgende Studenter og lærde
Professorer, forlegne Seminarister og myndige
Rektorer og mangeø mange flere, vandret Vejen fra
Kultusministeriets Budstue ad den lange, mørke
Gang op til Departementschefens Værelse. Mangen
Supplikants Hjærte har vel banket noget stærkt i
samme Øjeblik, som Supplikanten selv bankede svagt
og ængstelig paa Døren fra det lille, kun med et
Par Reoler udstyrede Forværelse ind til
»Konfe-rensraadcns« Arbejdsværelse — thi
»Konferensraad« vedblev at være den Titel, med hvilken
Linde almindelig tituleredes, selv efter at han var
bleven Kammerherre. Og Benauelsen er vel hos
mange vedbleven selv efter- Indtrædelsen. Ikke
fordi man har følt sig særlig imponeret ved det,
man er traadt ind i og til; thi Værelset var lille
og kun tarvelig udstyret — dets væsentligste Pryd
var en bronceret Gipsstatuette af Frederik den
Sjette i Uniform og med Chakot paa Hovedet —
og Linde selv havde heller ikke noget særligt
imponerende ved sig, som han sad der ved sit
Arbejdsbord, ivrig dampende paa sin Pibe, hvis
Røg fyldte Stuen. Hvad der gjorde den
indtrædende benauet, var først og fremmest den stærke
Varme i Værelset — thi langt ud paa
Forsommeren og allerede tidlig paa Eftersommeren, somme
Tider ogsaa midt i Hundedagene knitrede Brændet
lystig i Lindes Kakkelovn — og dernæst det
utaalmodig søgende i Lindes noget nærsynede Blik,
naar han vendte sig om imod den indtrædende,
ikke sjælden med et Udbrud som »Hvad er nu
det!« eller lignende, der antydede, at det just ikke
altid var ham lige velkomment at blive afbrudt.
Men man havde næppe sagt, hvem man var, eller
Linde havde næppe gjenkjendt den indtrædende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
