- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1889 /
73

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1888, med Portræter - Carl Wulff, af Robert Watt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 73 —

jeg mindes, at jeg den Gang forsøgte at forklare
ham, at jeg nødig havde villet ærgre ham ved
maaske at sige noget, som han, fra sit Standpunkt,
muligvis ikke vilde synes om, at han alligevel dog
maatte nævnes o. s. v., og fik til Svar:

»Men du ved ogsaa godt, at Nul er meget
værre Karakter end Slet!«

Da Wulff flere Aar efter sit Ophold ved det
kongelige Theater kom til at udføre en af
Christian Schmidts mest springske Roller i den
overgivne Farce »Det gode Sindelag«, randt hans Ord
mig i Hu, og jeg søgte da saa udførlig som
muligt at bevise, hvorfor Rollen ikke passede for ham,
da den krævede en næsten gymnastisk Bevægelighed,
som han ikke havde, et stort Organ osv.

Dagen efter traf jeg Wulff paa Amagertorv.
Stokken blev ikke svungen med den vante Ro, og
jeg fik ikke det sædvanlige muntre Tilraab; han
var nervøs.

»Jeg synes nok,« begyndte han, »at hvis du
virkelig har noget tilovers for mig, saa kunde du
gjærne have undladt at omtale mig, da du jo
aabenbart har fundet min Præstation daarlig!«

»Kjære Wulff!« sagde jeg højtidelig, »en
meget kvik og dygtig Skuespiller har en Gang sagt
mig, at Nul . . .«

»Er meget værre end Slet!« fortsatte han, og
saa lo vi begge.

Wulff var paa Bunden ubetinget elskværdig og
aaben; men han kunde, som saa mange andre af
hans Stand, under Tiden blive angreben af den af
Kulisseluften udrugede Mistænksomhed over for
Kammerater og Direktør, Pressen og Publikum;
men det skal siges til hans Ros, at han — uanset
mulig Kjævl og Vrøvl bag Fortæppet — altid
meldte sig blandt de første til at tage Affære,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1889/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free