Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1888, med Portræter - Carl Wulff, af Robert Watt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 79
klamationen« tiltaler mig mere, og jeg skal skrive et
Par Orel, der maaske kunde blive ophængte i Foyeren.
Hils alle, der skjænke »Fangen i Menton« en
venlig Tanke.
Den »Proklamation«, som Wulff sendte hjem,
og som fuldstændig karakteriserer ham, lod
saaledes :
Kjære Venner!!
Jeg læste forleden i en Art Nekrolog over en
berømt Mand følgende Ord:,
»Han, den let levende Kjøbcnhavner, har aldrig
kjendt Angsten og Omsorgen for de onde Dage.
Derfor er han, syg og ude af Stand til at virke, ilde stedt.«
Der ligger en dyb Sandhed i disse Ord; jeg har
altid sagt ligesom Kean (sans comparaison): »Hvad vilde
der blive af min Kunst, dersom jeg skulde tilbringe
Tiden med smaalig Beregning over Udgift og Indtægt?«
Ja saaledes siger man i de gode Dage, naar
Fabrikken gaar, men saa kommer der en skjønne Dag Bræk
paa Maskinen, saa man maa standse med Leveringen,
og det hele ligger hulter til bulter. Da hører
Gemytligheden op!
Hvorom alting er, saa har jeg i alt Fald gjort den
Erfaring, at Medlemmer af vor Stand —- der aldrig
have kunnet slutte sig sammen, naar det gjaldt deres
egne Interesser — først for Alvor blive enige, naar det
gjælder om at hjælpe en Kammerat. Derfor sender jeg
i Dag min bedste og inderligste Tak, først til de tre
Direktører, der saa elskværdigt har løst Skuespillernes
Stavnsbaand for en Aften, og dernæst til alle
Kammeraterne, baade til dem, der bar (Forestillingen) og til
dem, der kun har kunnet komme til at følge (den med
Sympathi).
I lige Maade takkes Hr. Professor Peter Hansen
for den, ved Frøken Camilla Lerche, holdte
trøsterige Tale.
Menton, den iste Februar 1888.
Carl Wulff.
Det er Wulff malet af ham selv, med Skjæmt
og Alvor, med hans Rædsel for at synes sentimental
og hans inderlige Taknemmelighed, med hans gode
Hjærtes Begejstring over hans Kammeraters
Beredvillighed til at hjælpe ham, og hans Trang til at gjøre
Løjer og faa dem til at le over hans Galgenhumor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
