Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1889—1789, af Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 84 -
den vil Offer af Mængden, som styrter i Skaar
det Billed af Helten, der rejstes i Gaar;
Ironien, den Guddom, hvis stenhaarde Træk
kan fordrejes til Smil, som kan isne i Skræk,
den har Øret paa Vagt for hvert Kneb og hver Løgn,
som blev udbudt paa Torvet ved Hellig og Søgn;
og mens Fører og Taler i Løfter udtømmer sig
og Skarerne svælger i jublende Fryd,
saa høres der højt over Mængden en Lyd —
det er Ironien, som rømmer sig! — — —
Se, der var jo hin Maj, hvor en Friheds-Vaar brød
af den Jord, som saa længe laa frossen og død;
som et Æventyr vidt over Verden det lød:
Vi er Sønner af Jordens det Mødrene-Skjød!
Lige nøgen vi kom ■— lige nøgen vi gaar,
lige Ret — lige Pligt for de jordfødtes Kaar!
Det var »Tredjestands« Tale, saa frejdig som ny,
og den Nyhed tog Fart over Land, over By.
Da blev Eden i »Boldhuset« svoret af Mænd,
hvem Begejstringens Ord var en Kaarde ved Lænd,
ja et Værge blev Ordet, et kløvende Sus —
og Bastillen laa knust i sit rygende Grus:
Tyranniets Kastel og dets Lænker var brudt,
der var Bresche i Hundredaars Herredom skudt,
og i Luften, som sitred, da Eden blev svoren,
stolt vajede Revolutions-Trikoloren! —
Det var Vaar,’ det var Sommer i Frihedens Morgen —
men Natten brød frem over Kongeborgen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
