- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1889 /
104

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Sovekammerhistorie, af E. Skram

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 104 —

»Naa, smuk —?«

»Ja hvad, det er ikke Ansigtet, der gjør
det. Det er Stemningen.« Og uden Overgang
føjede han til: »Jeg bliver en Gang gift med en
pukkelrygget, jeg kan ikke holde ud at se et
saadant Væsen gaa og føie sig evig underlegen.«

— Ved forskjellige Omstændigheder blev jeg
senere jævnlig mindet om hans Medlidenhedsprincip.
Han blev til Stadighed narret. Der, hvor andre
gik frisk igjennem, blev han hængende, og en
Gang maatte Kammeraterne træde til og hjælpe.
Han tog sig det nær og skiftede efterhaanden
Omgang. Det hed sig, at han havde Gjæld og sled
haardt for at betale den. Men naar man mødte
ham, var han lige saa fornøjet som fordum.

Skulde det være denne tidligere Kammerat,
som paa denne Maade indfride sit Ungdomsløfte?
Det lignede ham at have faaet en arrig Kone og
en Skifting af et Barn. — Men dette var dog næsten
for sørgeligt, han maatte jo være meget fattig, og
det havde der ikke været sunget for hans Vugge,
at han skulde blive.

Ved at forhøre mig paa de Steder, hvor man
kunde vide noget, blev min Formodning ikke
bekræftet. Manden var ikke gift, og han bode ikke
i den Gade, hvortil Huset med de mange
Lejligheder vendte ud. Han havde en ret god Stilling,
men var vistnok fremdeles i Forlegenhed for Penge.

Saa mødte jeg ham en Dag selv paa Gaden.
Vi havde ikke talt med hinanden i adskillige Aar,
men nu standsede jeg ham og fortalte spøgende,
at jeg i denne Tid hver Aften havde ham i
Tankerne. Der var en, der brummede mig i Søvn ved
at synge for et Barn, og det var ham, syntes jeg.

Der foregik noget underligt i Mandens Ansigt.
»Hvor bor De?« spurgte han. Jeg nævnede
Gadens Navn, og han smilede som i gamle Dage,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1889/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free