Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Sovekammerhistorie, af E. Skram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— io5 —
naar han vilde sige noget morsomt. Men saa føjede
jeg til, for nu var jeg mistænksom: »Men mit
Sovekammer vender ud til Husene i Xgade.«
Og da var der for mig ikke længer Tvivl om,
at han var Manden. Jeg kunde se det paa ham,
men jeg skyndte mig at tale om noget andet. Som
i et Lyn stod Sagen klar for mig. Han var ikke
gift, men han kom til en Veninde og sang for
hendes Barn. At ikke han var Faderen, var jeg
vis paa. Men lige saa vis var jeg paa, at han var
bleven udlagt som saadan og havde fundet sig
deri uden at anstille nogen som helst Undersøgelse.
At Folk og deriblandt Kvinder kunde lyve, faldt
ham kun ind som en sidste usandsynlig Mulighed.
Om hun var pukkelrygget, fik jeg aldrig at
vide; men det blev mig senere en Gang fortalt,
at han havde ofret meget paa en sygelig
Butiks-jomfru, der døde.
Havde jeg ikke om Formiddagen kunnet se
det paa ham, vilde jeg om Aftenen af Stilheden i
det omtalte Hus være bleven overbevist om, at det
var ham, der nu snart i en Maaned havde sunget
mig i Søvn. De havde aabenbart bragt Trolden
ind i Værelset til Gaden. Man hørte nu ikke et Kny.
Senere kom der i samme Hus eller i det
ved Siden af — alt lød, som om det kom fra
samme Sted i den skrækkelige Række af Gaarde —
to Børn med Kighoste, og denne Gang glemte jeg
ikke at sige op i rette Tid.
Om Skiftingen har jeg nylig hørt, at han er
Lærling paa et Trykkeri og dagligen bedrager sin
Principal.
E. Skram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
