Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Virkelighed paa Skuepladsen, af Erik Bøgh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man har en gammel Theateranekdote, der er
ret betegnende i saa Henseende. En ældgammel,
affældig og tunghør Skuespillerinde var ved et
fransk Provinsselskab blevet reduceret til
udelukkende at optræde som Heltindernes fortrolige i
Datidens Tragedier, og havde som saadan opnaaet
at blive lige saa kjedelig for Publikum, som
Rollefaget var for hende selv. Hun var til sidst saa
træt af at lade, som hun hørte det meget, der
blev hende betrot, at hun næppe nok kunde holde
Øjnene oppe, og det var kun mekanisk og tonløst,
hun afleverede de faa Ord, hun havde at sige,
mens Heltinden trak Vejret mellem to
Bravurtirader. En Aften, da Primadonnaen var i Færd med
for fjerde eller femte Gang at slæbe hende frem
til Lamperne, raabte en medlidende Tilskuer fra
Parterret: »Aa lad nu den stakkels døve Kone
gaa, og fortæl os, hvad de har paa Hjærtet! Hun
bryder sig jo ikke om det, og v i har betalt for
at faa det at vide!« — Det var et Votum til Fordel
for Monologerne!
Nær beslægtet med dem er
»Afsides-Replik-kerne.« De er mindre paafaldende, da de
nødvendigvis maa være korte, men strængt taget er
de endnu mere urimelige. Med god Vilje kan
man nogenlunde gaa ind paa, at den dramatiske
Person, naar han er bleven ene med Publikum,
aabner sit Hjærte for denne gode Ven og fortrolige,
hvad enten det nu i Farcen sker ved ugenert
direkte Henvendelse eller i Skuespillet foregaar
mere diskret, idet han, simulerende at være ene
og ubevogtet, lader sine Tanker blive højrøstede.
Men at han, naar der er flere paa Scenen,
udtaler det, som de nærmest staaende mindst af alle
maa høre, og det saa højt og lydeligt, at det
kan høres af den fjærnest siddende paa
Tilskuerpladsen — det er akkurat lige saa stridende mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
