- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1889 /
138

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Muldskud, af Henrik Pontoppidan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- 138 -

»Hvadbeha’er! I Haven! Men har man kjendt
Magen! . . . Kald øjeblikkelig paa Jens og Peter og
faa ham bort — strax! — forstaar dur PIvordan
er han dog kommet derind?«

»Ja, men — han er død, Herre!«

»Død?« gjentog den gamle og stirrede med
store, skrækslagne Øjne paa sin Tjener. »Her?«

>;,Ja) °S det er meget værre, Herre — for han
har i Nat hængt sig dernede ved det joppenesiske
Lysthus.«

Den lille kuglerunde Mand vilde med et Sæt
fare ned mod Tjeneren, da der i det samme lød
et hjærteskærende Skrig bag ved ham.

Det var hans Hustru, der ubemærket var
kommen frem i Døren, og nu bevidstløs sank om
med den lille fede blund i sine Arme.

Nu blev der et gudsjammerligt Røre.

Mens Ægtemanden knælede ned hos sin
afmægtige Hustru og raabte om Hjælp; mens
Papegøjen gjentog hans Fortvivlelsens Skrig, og den
lille fede Hund løb hylende omkring inde i de
tomme, gjenlydende Stuer, samledes Husets Tyende
og Folk fra Byen nede omkring den stakkels Stymper,
der hang der som et Fugleskræmsel under Træerne
med svulne, blaa Kinder og en lang, sort Tunge
ud af Munden.

Det var en midaldrende Fyr med kjønne, endnu
i Døden talende Træk, men saa mager og afpillet,
at der bogstavelig ikke noget Sted var Fugls Føde
paa ham. Fra hans gjennemvaade Pjalter sivede
Dug; og baade i hans mørke Skjæg, i de lange
Øjenhaar og paa Enderne af de krampagtig
krummede Fingre hang de klare Dugperler og glimtede
i Solen som dryppende Guld og Ædelstene.

Naturligvis blev han hurtig skaaret ned og
bragt bort, og de gamle fik ham aldrig at se.

Men alligevel var det, som om han blev ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1889/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free