- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1889 /
139

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Muldskud, af Henrik Pontoppidan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at hænge der. — Endnu længe efter turde ingen
nærme sig Stedet, naar Mørket faldt paa. Selv
efter at de gamle havde foranstaltet deres
Yndlings-lysthus fjærnet og det Træ fældet, hvori Gjerningen
var fuldbyret, blev hans uhyggelige Billede ved at
dingle derinde i det tomme Rum, bredende Rædsel
og Gru i Luften omkring sig og fyldende Haven
med Dødens Stilhed og Lugten af Lig.

For de gamle blev Slaget tilintetgjørende. De
sogte vel en Tid at holde Stand; men deres skjønne
Idyl var og blev uhjælpelig knust. Den stakkels
Stymper fik i Døden en Magt, som han næppe
selv havde drømt om. Det var endog til sidst,
som om han igjen blev levende for de gamle.
De saa overalt kun hans sorteblaa Ansigt, hørte
overalt kun hans hæse Dødsrallen; Træerne hviskede
kun om Verdens Jammer og Elendighed, og naar
de om Natten hørte Vejrfløjet skrige over deres
Hoveder, lød det i deres Øre som: Suk, Nød,
Sult, Død ... Ja, selv midt paa Dagen kunde de
pludselig fare sammen, naar de ved hinandens Side
havde vovet sig ud mellem Træerne — fordi de
syntes at fornemme Lyden af underlige Fodtrin
i Gruset bag ved sig.

Saa en Dag brød de pludselig op og rejste
bort for aldrig at gjense Stedet mere.

Nu skal de begge være døde. Arvingerne,
der er Forretningsmænd inde i Byen, og derfor
ikke selv kan bebo Stedet, har forgjæves søgt at
faa det bortlejet eller solgt. Det ligger for afsides,
for langt fra Jærnbanestation og andre Civilisationens
Centrer, og har derfor nu paa tiende Aar faaet
Lov at ligge der med sit uhyggelige Minde og
forfalde og smuldre hen, — et Mausoleum over en
af dem, der bærer al Verdens Skyld, et Memento
for alle dem, der nyder al Verdens Lykke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1889/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free