Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Borgå. En Erindring fra Finland, af Herman Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 175 —
I Borgå,
En Erindring fra Finland.
Vi vilde ud til Borgå, Carl Tavastjerna og jeg.
Borgå er Runebergbyen og Finlands Bispesæde
med et trangt og lavt lille Gudshus, jeg tror, de
kalder »Domen«.
Det var sidst i April. Men i Finland faar
man ikke saa tidlig Bud om Foraar; og Vejen gik
kun gjennem Sne og Sne. Ikke hverken Højde
eller Lavning — kun det endeløst hvide, flade,
hvorhen man saa.
Stationer blev raabte op med barbariske Navne,
Passagerer gik ud, Passagerer kom ind.
Tavastjerna sad kun i sit Hjørne, lige ordknap, med
Hovedet støttet paa sin Stok, Halvtime efter
Halvtime og saa ud paa Sneen.
Saadan kan han sidde halve Dage — uden at
tale og uden at røre sig, næsten som en
hypnotiseret Mand, der hverken hører eller fornemmer.
Og saa med et kan han sige: Vil I høre? og med
det samme ubevægelige Ansigt, ubevægeligt som
en Maske, uden at røre eller flytte sig,
fremsiger han med en lav og dvælende Stemme en
Sonnet, en Snes Linjer af et Digt — et af de fine,
sartklingende Digte, der gjør ham til Snoilskys
Fælle, og som synes at vinde sig saa møjsomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>