Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Borgå. En Erindring fra Finland, af Herman Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frem af en smertelig Døs i hans Sind, som et sært
Mareridt næsten, af uovervindelige og
langsommelige Drømme.
Maaske er de det svenske Sprogs Svanesang
paa den finske Jord — de Digte.
Thi det er ikke nogen misundelsesværdig
Slægt, Tavastjernas samtidige i Finland.
Den Folkebevægelse, som vil give Finland til
Finnerne, kan ikke standses. Den er
uovervindelig, fordi det ny Folk voxer som op af selve
Jorden og er Børn af Landet. Den maa og vil voxe,
til »Indvandrerne« er skyllede bort, de
»Landnamsmænd«, som kom for Hundreder af Aar tilbage,
og som nu snart ikke mere vil have noget
Fædreland.
Endnu har »Svenskerne« en Strimmel Kyst,
om en Menneskealder vil de være trængte ud i
Havet. I Finland vil man knap forstaa det Sprog,
de taler, og ovre hinsides Vandet, hvor deres
Sprog lever, er dog deres Aand fremmed — Børn,
som de er, af en anden Kultur, af anden Luft,
af en anden Jord.
Tavastjernas samtidige er Sverigs »slesvigske
Brødre«. Men de har ikke en Gang Haabet. De
haaber ingenting af Fremtiden, og de kan intet
haabe. De virker intet og kunde kun virke lidt.
Hver Dag berøver dem et Navn i deres Parti —
ved Død eller ved »Forræderi« — hver Dag en
Tomme af Jorden.
Og egentlig føler de sig allerede som
landflygtige her i Verden. De er kun Dervischvagten
om en død Sag.
En ny Station — et nyt barbarisk Navn.
Nogle gaar ud, andre kommer ind. Tæt
indpakkede Landmænd er de fleste, i Pelse og med
lammeskindsforede Støvler, med Piber i Munden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
