- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1889 /
176

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30 % Réaumur, af Sophus Bauditz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lemmerne, som Uglspil lovede at kurere, naar han
blot maatte låve Pulver af den, der kom sidst.
Jeg tror dog, at det hele vilde være mig mindre
ubehageligt, naar der ikke var Musik; en Mar sch,
naar man om Morgenen rykker ud til Felttjeneste,
det kan sætte Humør i en, og vilde de endda
spille Saint-Sams ..Danse macabre", saa passede
den dog til Situationen og Selskabet, men hvilket
normalt konstrueret Menneske kan taale Valse og
Potpourrier paa fastende Hjærte! Jeg ikke, Peter,
og du vistnok lige saa lidt!

Naar jeg saa har gaaet en halv Time oven
paa mit Vand, hvilket maaske passende kan kaldes
at træde Vande — ja, du maa undskylde, jeg har
ikke andre end dig at aflevere mine Brandere til l
— saa skal jeg i Bad. Dette vil sige, at jeg ligger
en halv Time — siger og skriver en halv Time!

i Vand paa 30 °/o, om Réaumur eller Celsius
ved jeg ikke, men gloende er det. Kan du huske,
da vi i Skoletiden var i Pension hos Frøken Jensen,
saa flk vi jævnlig, eller dog alt for ofte, en Ret,
der bragte os til Fortvivlelse: det var udblødt
Bergfisk. Nu ved jeg, hvordan den laves, Peter,
d. v. s. jeg ved, hvordan det er at ligge i Blød,
og det er rædsomt, siger jeg dig, jeg kunde unde
dig at prøve det! Den halve Time er lige saa
lang som syv andre, man bliver bitter og
menneskefjendsk, og naar man endelig kommer op af Gruben,
føler man en saadan Mangel paa animalsk
Livskraft, at man tror at have efterladt hele sit Korpus
nede i Vandet, saa man kun bestaar af Aand alene —
hvilket jeg er materiel nok til at finde højst
ubehageligt.

Jeg ved ikke, om det rigtig er gaaet op for
dig, at jeg paa dette, i Forhold til min Opstaaen
fremrykkede Tidspunkt af Formiddagen endnu er
ganske fastende. Hører du, Peter, ikke en Mund-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1889/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free