Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1889, med Portræter - Alex. Thorsøe: Frederik Ferdinand Tillisch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v — 21 —
lige Stilling i Monarkiet hørte Tillisch til den
saakaldte eiderdanske Retning i Ministeriet, der helst
havde ønsket at hidføre en nærmere Forbindelse
mellem Slesvig og Kongeriget, men de tre østlige
Stormagter vilde ikke tillade Danmark at slaa ind
paa denne Vej.
Den 2i. Januar 1852 veg Oktoberministeriet
Pladsen for et nyt Ministerium Bluhme, men i
dette havde og kunde Tillisch ifølge sin politiske
Fortid ikke have Sæde. Bluhme, der havde tildelt
de to tyske Grever, Karl Moltke og H.
Reventlow-Criminil, Porteføljerne henholdsvis som slesvigsk
og holstensk Minister, vilde grundlægge en Helstat,
i hvilken Monarkiets forskjellige Lande paa
ensartet Vis skulde være knyttede til Centralregeringen.
Dette Program, der udelukkede et
Danmark-Slesvig indenfor Monarkiet, fandt sit officielle
Udtryk i Kundgjørelsen af 28. Januar 1852. Det
nationalliberale Parti i Kongeriget var med levende
Uvilje Vidne til dette Systemskifte. Rigsdagens
Folketing drøftede et Forslag om at vedtage en
Mistillidsadresse til Ministeriet, men Tillisch
fra-raadede et saadant Skridt, idet han, med Udlandets
Holdning for Øje, betegnede et Ministerskifte paa
det daværende Tidspunkt som betænkeligt og
skadeligt. I Stedet for Overrækkelsen af en Adresse
foreslog han Vedtagelsen af en Dagsorden, hvori
Tinget erklærede, at det med Bekymring
imøde-saa Gjennemførelsen af Januarkundgjørelsen. Tillisch
havde under Motiveringen af sit Forslag betegnet
denne Kundgjørelse som en Tilintetgjørelse af det
danske Folks kjæreste Forhaabninger. Under
Forhandlingen om hin Dagsorden fik Tillisch mange
Beviser paa den Folkeyndest, han nød. Hans
trofaste danske Sind lovpristes, og H. N. Clausen,
en af det nationalliberale Partis Hovedførere,
erklærede, at han stemte for Dagsordenen, fordi
han derved tillige gav et Tillidsvotum til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
