Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Bruun: Den første danske Journalist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 55 —
andre Skrifter, er langtfra. Alle skikkelige Folk,
som have havt hans Omgjængelse, og hvoraf nogle
have levet endnu til vore Tider, have givet ham
det bedste Vidnesbyrd af et christeligt og ærbart
Levnet.«
I 1653 disputerede Bording ved Sorø Akademi
og blev Magister, men først efter Tage Thotts Død
i Februar 1658 kom han tilbage til Kjøbenhavn og
tog fast Ophold her. Han deltog uden Tvivl i
Hovedstadens Forsvar mod Carl Gustav og blev
formodentlig som Belønning herfor udnævnt til
Rektor i Slangerup, en Stilling, han dog opgav et
Aar efter, uvist af hvilken Grund. Han stod nu
med tomme Hænder og kunde ikke leve af, at
»store Folk havde ham kjær og gav ham smukke
Løfter«. Sulten sad til Højbords hos ham; han
maatte i Reglen nøjes med »den Vin for Tørst,
som Gaasen sig isætter«, thi i Vinhuset Bacharach
(paa Hjørnet af Nørregade og Klædeboderne) vilde
man ikke give ham Kredit, men havde endog taget
hans Kappe i Pant. Han maatte ernære sig ved at
skrive Lejlighedsdigte til Bryllupper og Begravelser;
han led Nød, og hans Sjælstilstand finder et rørende,
sandt digterisk Udtryk i følgende Linjer:
»For mine Venner, hver og en,
Jeg skuler og er bange,
Jeg sniger mig af Vejen hen
Tør ej mod dennem gange.
Af mine Fjender selv en Part
Mig ynker og beklager,
De sige: Se, hvor ganske snart
Den Stymper, han forsager!
En Del vel og fremkomme tør
Med spodske Stik og Rænker,
Som jeg vel ofte taalig hør’,
Men tier dog og tænker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
