Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forf. til »En Rekrut fra fire og tres«: Fedja Jarrowitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 85 —
»Saa har De maaske væ’t clet«, raabte den
underjordiske.
»Næ jeg har inte.«
»Gu har De saa.«
»Det æ’ Løgn.«
»Gu æ det ej« osv. osv.
Samtalen mellem Fedja og hans Mave var ikke
indholdsrig. Det var Stemmerne, Organerne, som
gjorde dem interessante. Hans Maveorgan, der jo
nok lød noget kvalt, var alligevel baade stort og
sonort, og det stod ubetinget over hans eget. Det
var en virkelig Kunstner, man havde for sig, og
jeg forstod nu stakkels Fedjas Sorg over at være
kaldt bort fra sin glimrende Bane.
Alligevel ryddede jeg Bulen.
Næste Dag var jeg endogsaa haard nok til at
forbyde disse Forestillinger, der ikke passede for
en Kaserne, hvor al Sammenstimlen er imod den
paabudte Orden.
Fedja hang med Næbet, og jeg hørte ham
næste Eftermiddag øve sig ude i Søbatterierne, idet
han udtømte sin Kval i fortvivlede Hornforsøg, der
enkelte Øjeblikke svagt mindede om »Herlig en
Sommernat«. — Næste Dag var han borte. Fedja
Jarrowitsch havde absenteret sig.
I Sletten Kro, som ligger lille og beskeden
mellem Stranden og Landevejen, der hvor denne
svinger neden for Bakken, var der Søndag Aften
sent den sædvanlige Forsamling af Fiskere, som
trolig fulgte det gamle Ord: at man skal spilde
sin Bærme, hvor man har drukket sit 01. Der
var Snakken og Tummel og Støj inde i den
halvmørke Krostue. Vinduerne stod aabne, og- den
, ’ o
sure Skjænkestuedunst og jammerlige Tobaksrøg
strøg sivende ud. Sergent Holmberg, der vendte
hjem fra en Søndagsudflugt, gik just forbi, idet
der lød en skraldende Latter inde fra Kroen. Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
