- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1890 /
108

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stephen Gourd: Kuling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— io8 —

Havn. Og derfor gik han nu ogsaa og pressede
den med deherre Vanter. De andre gjorde gruelig
Grin med ham, men han var helt vigtig af dem,
sgu. Navnlig det Hjærte og det Anker, det syntes
han nu var saa kjønt hittet paa af hende, for
Hjærtet det skulde sige, at hun holdt af ham, og
Ankeret det var ham, for han var jo Sømand, og
saa skulde det ogsaa betyde saadant noget som
Trofasthed, fortalte Kristian. Og det syntes han
nu var saa grumme nydeligt. Hoho! men nu kom
det an paa, hvor længe den Trofasthed holdt ud, for
Søfolk er nu engang Søfolk, og der er langt fra
Havn til Havn. Vorherre bevares, han kunde
saa-mænd ikke sige Kristian noget paa, men det var
jo ogsaa saa nyt. Lad os se et Par Aar. For
Kristian havde nu altid været slem efter Tøserne.
For Resten var det da ogsaa grumme hedt dette
her. Han havde kjøbt en hel Del Sager med hjem
til hende. Om Erik kunde huske, at den Gamle
havde syntes, at det var meget, Kristian tog op af
sin Hyre den sidste Plads, de var paa. Og saa
var Kristian bleven lige saa rød i Hovedet som en
Tyr. Det var bare for at kjøbe hende Stads. Han
havde baade Sirts til en Kjole og et Sjal og et
Spejl og en Smørbix og Tallerkener og saadant
noget med hjem, og hver Dag, naar han var
kommen til Køjs, laa han og snakkede om, hvordan
han skulde smugle det ind derhjemme, om han
skulde gjemme det i sin Køje, naar Toldvæsenet
kom ombord, eller om han skulde se at faa det
op paa Mærset. Og saa gjorde de Sjov med ham
og sagde, at han skulde da passe paa, at der ikke
blev for megen Sø, saa alle Tallerkenerne kom
spaserende ned i Hovedet paa Smørstikkerne.

»Aa, ptøj for Satan, hvor det er et grimme Vejr!«

Skipperen og Styrmanden kom op paa Dækket
og gav sig til at gaa langskibs i luv Side. Naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1890/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free