- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1890 /
109

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stephen Gourd: Kuling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— log —

cle gik forbi Kabysen, kunde Erik gjennem Døren
høre, hvad de talte om, ellers kunde han kun skjelne
deres Stemmers Lyd og Støvlernes Trampen mod
Dæksplankerne. De talte om Vejret, og om det
blev værre eller bedre, hvor langt de kunde komme
inden Aften, og om de skulde have lidt varmt til
Aftensmaden. Erik sad og gottede sig ved sin
lune Plads, halvt døsig af Vandet, der skyllede over
Dækket og af Varmen derinde. Han hørte der
blev raabt paa Kristian og hørte ham komme
løbende forbi udenfor den lukkede Dør, slæbende
med de tunge Støvler. Kokken ståk Hovedet
udenfor og meldte til Erik, at nu skulde de nok
til at tage det Overmærssejl, skulde han se, for
Styrmanden havde taget Roret i Stedet for Jakob,
Matrosen, og Kristian og Jakob gik forud. Et
Øjeblik efter kom Kristian og ståk sit Hoved ind
i Kabysen: »Kok, har Du lidt Kaffe i Ivjedelen.
Lad mig faa en Slurk.«

Kokken skjænkede sindig Kaffe i et Krus,
delviste tydelige Mærker af de Hænder, han for lidt
siden viste Erik, og spurgte: »Naa, er det saa
Overmærssejl, der skal tages?« Men Kristian havde
travlt: »Rap dig nu en Kjende, dit sorte Asen!
Nej, det er bare Klyveren denne Gang.« Og saa
satte han Kruset for Munden og slubrede Kaffen
ned. Erik sad og saa paa hans tykke Kinder, der
ståk frem udenfor Kruset, og de grove, røde
Uld-garnssting paa Vanterne, der dannede Hjærtet og
Ankeret. Han sad og grundede paa, hvordan vel
Dorte kunde se ud, og dannede i sin Drengetanke
et Billede af hende i Lighed med en Bondepige
paa et Kobberstik i hans Faders Stue.

»Naa, Kristian,« kom Skipperen og sagde,
»skal vi saa se at faa det Sejl ned.«

De to gik derpaa forud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1890/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free