- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1890 /
129

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann: Døden. En apokalyptisk Novellette

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 129 —

ham Rejsepenge dertil — ligesom den ældre
regelmæssig sendte Moderen, hvad hun i den lille
Husholdning behøvede — ja mere end det.

Begge Brødre havde nu enedes om at støtte
Moderen og sørge for hende til det sidste. Det
gik dem begge godt, efter Brevene at dømme.
Den ældre vilde endog have hende derover hos
sig. Men hun ræsonnerede saaledes, at han, hendes
Øjesten, nu havde giftet sig, og at Svigermødre,
som saadanne, næppe kunde antages at være mere
velsete i den ny end i den gamle Verden. Man
skulde ikke staa unge, nygifte Folks Lykke i
Vejen —- og det kan selv den kjærligste Moder,
eller maaske netop de kjærligste Mødre. Hun
havde sin lille Plet her hjemme, Huset og Haven,
som hun elskede, og som, med alt, hvad der kom
derovrefra, ydede hende en sorgfri Alderdom. I
de mange Aar, Manden levede, havde hun vænnet
sig til at resignere, trænge sine egne Fordringer
tilbage. Nu kunde hun vel nok resignere paa
Ønsket om et Samliv med begge de kjære Drenge.
Gud velsigne dem! De havde det jo godt — og
det var ikke hendes mindste Glæde i Ensomheden,
at den yngre tegnede til at blive den ældre lig
derovre. For den yngre havde været en Vildkat
— ikke ondt skabt i ham — tværtom — han tog
gjærne Skjorten af sig og gav den bort — tog
altid den svageres Parti — fik derfor ofte en
banket Trøje — men rystede Prygl og andre
Sorger af sig — kjæk, fornøjet, spillende af Liv
og Livsglæde — derfor velset overalt — rigtignok
ogsaa paa de Steder, hvor han nødigere maatte
færdes — — — en glad Svend, med mange
Fingerfærdigheder — med et godt Øje til de
smaa Piger — men navnlig med et altomfattende,
man kunde sige altforbarmende Blik over for
-de umælende, Dyrene. »Kan de ikke tale?«

9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1890/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free