- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1890 /
138

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann: Døden. En apokalyptisk Novellette

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138 —

Men hun var sunken bevidstløs til Jorden.

Døden løftede hende op som en Fjer fra Marken
og bar hende afsted i sine Knokkelarme.

Da hun aabnede Øjnene, stod hun og Døden
ved en bråt Bakkeskrænt. Nedenunder arbejdede
Mænd i og ved en snæver Rende. Hun kjendte
en høj, smækker, senestærk Mand med Støvler paa
Benene, en Læderrem om Livet; en Revolver ståk
i Remmen; over det solbrændte, skjæggede Ansigt
bar han en bredskygget Hat. Hun raabte ned til
ham: »Anton! Anton! min kjære Dreng! Saa har
dog den sorte løjet dig skammeligt paa!«

Men han hørte intet; han syntes at være
Opsynsmand, Delingsfører her. Nogle af Folkene skjændtes;
en stor, svær Karl slog en mindre, halvgammel
Mand med et Næveslag til Jorden. Anton sprang
til og irettesatte Slagsbroderen, som svarede med
at smøge sit Ærme højere op. Der blev en Bølgen
og Puffen blandt Mændene . . . hun hørte Antons
formanende Stemme . . . hun saa oprakte, knyttede
Næver og blanke Knive. Hun skreg af Angest.
Der faldt et Skud fra Antons Vaaben —
Slagsbroderen laa paa Jorden — Kredsen omkring ham
løstes — Anton brød ud deraf, talte atter med høj,
ophidset Stemme . . . saa traf en Sten ham — han
sigtede med sit Vaaben, men faldt selv for et
Skud, der blev affyret af ingen anden end den lille
skrutryggede Mand, hvis Hjælper Enkens Søn havde
villet være.

»Barmhjærtige Gud!« raabte hun. »Det er jo
værre end blandt de umælende — og det kan
blive taalt?«

Hun vilde derned, kaste sig over Liget, kaste
sig over disse vilde Mennesker — men Døden
mumlede noget, holdt sin visne Haand for hendes
Øjne og bar hende afsted.

De gik ikke langt. Det var Aften omkring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1890/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free