Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Ewald: Højsommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Højsommer,
Der lagde sig Sagn om de tos Sejlads. Og
der gik Aar, inden Sagnene ’døde.
Oscar Muus Mørck var vendt hjem til
Sund-kjøbing Aftnen forud — efter fem Aars Fravær. Nu
laa han og drev i Sundet med sin Baad, røg sin
Cigar og spejdede mod Kysten. Han saa mod sin
Gaard, der bred og rød og stærk brød op af
Skovvænget, som var den en Herreborg med
Hals-og Haandsret over det ganske Land, — mod Byen,
der laa saa lun og saa lille med sine fromme
Kirketaarne og lange, låve Kjøbmandshuse om
Havnemolen. Han saa ud over Sundet, der bredte
sig hvidt og dødt i Middagsheden, en nøgen, trælsom
Landevej, som ingen gad befare, der ikke havde
Ærinde.
Han kunde intet mærkeligt opdage. Og han
tænkte paa, hvad det var for en ond Skæbne, der
havde drevet ham hjem til denne smilende
Kjed-sommelighed. Det var ham en uhyggelig Gaade,,
hvordan han skulde faa Has paa Dagene. Han
kunde invitere Sundkjøbings Bedsteborgere, synge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
