Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kj. M.: Himlen i 1890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Komet af 1866, de sidste, der især udstraaler fra Alamak
i »Andromeda«, viste sig første Gang d. 27. November
1872 og atter samme Dato 1885 som en vældig Ildregn;
de er Levninger af den forsvundne Bielaske Komet. —
Stjærneskud viser sig altid talrigst 1) i Aarets anden
Halvdel, 2) kommende fra østlige Himmelegne og
3) henad Morgenstunden mellem Kl. 2 og 5. [Se iøvrigt
forrige Aargang af »Danmark«].
„Kritiske Dage" i 1890. I Følge en Theori, som
den østerrigske Naturforsker Rudolf Falb har
opstillet, skal man med temmelig stor Sikkerhed forud
kunne angive de Dage, da der er mest Sandsynlighed
for stærke Omvæltninger i Atmosfæren (voldsomme
Nedslag, Tordenvejr paa usædvanlige Aars- og
Dagtider, Snefald i sydlige Lande, Orkaner osv.,
overhovedet låve Lufttryk), eller i Jordens Indre
(Grube-Explosioner, Jordskjælv, pludselig frembrydende eller
stansede Kilder). Falbs Theori har gjort stor Opsigt
og skaffet sig — vistnok lige ensidige — begejstrede
Tilhængere og bitre Modstandere; imidlertid slaar hans
Forudsigelser ofte mærkværdig godt til og maa heller
ikke sidestilles med de gamle »Vejrspaadomme«.
Teorien hviler nemlig paa den Hypotese, at Sol og
Maane i visse Stillinger (d: naar de dels er Jorden
nærmest, dels staar nær ved Ækvator og endelig i
samme Retning for os, altsaa ved Ny- eller Fuldmaane
og allermest, naar der til disse Tider endog opstaar
en Formørkelse) fremkalder en særlig stærk »Flod«
i Lufthavet og i de flydende Masser indenfor
Jordskorpen, ligesom de jo notorisk fremkalder Flod i
Havet. Hvor paa Jorden og hvorledes Forstyrrelsen
ytrer sig, er væsentlig afhængig af lokale Forhold, og
Falb mener selv, at denne »Flodvirkning« i Reglen
kun er et sekundært Moment, der dog ofte ved at
føje sin Indflydelse til andre kan blive det Pius, som
bringer Tordenen til at rulle ved Vintertid eller Jorden
til at skjælve. — Af saadanne kritiske Dage angiver
Falb især følgende for 1890: 20. Januar, 1!). Februar,
6. Marts, 20. Marts, 5. og 19. April, 4. Maj, 3. Juni,
17. Juni, 2. Juli, 31. Juli, 30- August, 28. September,
13. Oktober, 27. Oktober, 12. og 26. November, 12.
December. De udhævede Datoer opfylder bedst de
theoretiske Betingelser, er altsaa mest »kritiske«, og
med Hensyn til disse 1. Rangs Dage skal Erfaringen
have vist, at den atmosfæriske Forstyrrelse i Reglen
indtræder 2 Dage tidligere end beregnet, medens
Virkningen paa de andre, mere tvivlsomme Datoer
ofte forsinkes et Par Døgn.
Kj. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
