Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1890 med Portræter - Hans Matthison-Hansen (ved Angul Hammerich)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 3i —
oppe i hans høje Alderdom noget at spore af Aarenes
tyngende Vægt. Dette har noget at sige, naar man
véd, at han allerede i sin første Ungdom blev sat
paa den Plads, som han ikke forlod mere, og at
denne Plads var i en lille dansk Provinsby, vel
ikke fjern fra Kjøbenhavn, men dog borte fra de
store Strømninger i Musikens Verden. Det
musikalske Stilleliv blev hans Lod.
Sandt nok, paa et enkelt Punkt kan det for
et opmærksomt Øje spores, at han saa tidlig lod
sig »begrave« nede i Roskilde, som hans
Kunstfæller i Trediverne udtrykte sig. Men dette Punkt
angaar kun en mere ydre Side af ham, Formen
i hans Kompositioner. Født et Par Aar senere end
Hartmann og en halv Snes Aar før Gade, havde han,
skulde man synes, sin Udviklingsgang saa omtrent
bestemt i Forvejen, med Udgangspunktet i den
efter-Mozartske Klassicisme og Endepunktet i
Romantiken fra Midten af Aarhundredet. Men dette
holder ikke Stik. Matthison-Hansen blev nærmest
staaende ved sit Udgangspunkt, omtrent der, hvor
Weyse og Kuhlau sluttede.
Dette har imidlertid mindre at betyde, thi
som Komponist er det ikke, at Matthison-Hansen
har haft sit egentlige Virkefelt. Han flk det som
udøvende Musiker, som Orgelspiller. Han blev
Orglets typiske Repræsentant her hjemme. Weyse
traf den rette, da han med sit kyndige Blik i 1832
satte den daværende unge Mand paa Landets
fornemste Orgelplads. Maaske Matthison-Hansen
dengang ikke endnu kunde ret meget, men der
var Stof i ham. Han blev efterhaanden den meget
erfarne Praktiker, der kjendte hver Fold af sit
meget komplicerede Instrument, men han var lige
strax, og blev altid, den begejstrede Kunstner, der
gik til Udøvelsen af sit Kald, som til en
Helligdom. For ham var det, saa gammel han blev,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
