- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1891 /
53

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. St. A. Bille: Tale ved Afsløringen af Mindesmærket for C. C. Hall i Søndermarken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og virker den ene midt iblandt os, medens den
andens Grav endnu er frisk.

Fra det Øieblik, da Hall havde givet sin
Stemme til Grundloven, stod det klart for ham, at
det Arbeide, der ikke havde været krævet til at
erhverve Friheden, nu maatte udføres for i Sandhed
og paa rette Maade at bringe den ind i Livet.
Han følte Forpligtelsen til at løfte Folket opad til
Grundlovens ideale Høide i Modsætning til
Demokratismens Nivellering nedad. Tidligere end nogen
anden Politiker havde han Blikket aabent for, at
det gjaldt om at samle og organisere de
konservative Kræfter i Samfundet, ikke for at reagere
imod det Nye, men netop for at bevare, befæste
og udvikle det. Halls Virksomhed i Aarene
nærmest efter 1849 gik ud paa dette: at samle, at
løfte, at oplyse. Den var ikke, som efter Nutidens
Skik, en høirøstet Agitation med Larm og Effekter,
men en stille, ihærdig Gjerning inden Døre.
»Intelligents-Partiet«, der brugtes som et Smædeord,
var i Virkeligheden et Hædersnavn. Og dette
Arbeide i den nys vundne Friheds Tjeneste var
tillige gjennemtrængt af en kraftig national Aand, af
levende Kjærlighed til Folket og Folkeaanden, ikke
blot den, som ligger gjemt i Sang og Saga, men
fortrinsvis den, som under nye Former skulde
udvikle sig i det virkelige Liv med Klarhed over
sig selv, sit Formaal og sit Ansvar.

Efter de første Aars Seire og Lykke og rige
Forhaabninger kom med Begyndelsen af Aaret 1852
den store Strømkæntring baade for vore nationale
Bestræbelser og for vort indre Frihedsliv. Hall
følte dette Omslag saa tungt og bittert som Nogen.
Endnu i 1851 havde han i Notabelforsamlingen
været med til det sidste Forsøg paa at finde en
national Løsning af Danmarks store Livsspørgsmaal,
og da det mislykkedes, saae han med dyb Bekym-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1891/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free