Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: En Tournée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— III —
Efterhaanden samledes en minimal Part af
Aalborg — sendrægtelig som Folk, der véd: »vi
kommer tidsnok«. Impressario, der havde været i
Billetkontoret, kom varm op:
— Ja, sagde han, nu har jeg Skam pyntet paa
Salen — — saa godt jeg kunde, kjære Ven, men
de vil ikke, de vil s’gu ikke.
Det var Fribilletterne, der havde vægret sig.
Og Impressario, der uafbrudt tørrede Sveden
af sig med et forbauset Udtryk i Ansigtet, sagde:
— Ja, det er s’gu underligt, og blev staaende,
stirrende langt frem for sig, fortabt i Forbauselsen.
Hr. X. sagde blot — og aldrig i mit Liv skal
jeg glemme det Tonefald; han havde allerede
stukket Fingrene i Jorden og vidste, hvor
»Herman-Bang-Tourneen« sad —:
— Naa, saa gaar Tæppet.
Forestillingen begyndte.
Det var min lille Enakter. Den spilledes saa
jævnt.
Publikum sad, som om det aldeles ikke kom
dem ved. Der var enkelte, der i Parkettet
underholdt hinanden ret højlydt om ganske andre Ting.
Adskillige forlod Huset.
Hel Taushed blev der først, da Tæppet faldt.
Da var der meget tyst — som i et Selskab efter
en Historie uden Pointe.
Tournéens Medlemmer klædte sig om til den
næste Pjes.
Jeg tror nok, at man spillede »Kammerater«,
og Fru A. og Hr. Y. havde Rollerne. Og Publikum
var begejstret. Publikum begejstredes aftenlig over
»Kammerater,« fordi jeg ikke var paa Scenen.
Der var to Fremkaldelser.
X., der sad i Garderoben og sminkede sig om
til »En Forlovelse«s Svigerfader, sagde:
— Satan, skulde det gaa endnu?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
