Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Bauditz: Anfægtelser. Novellette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 98 -
»Ja, mig maa De ogsaa have med, ellers følger
Diana Dem ikke — gjør Du vel, min gamle Tøs! —
men det kan ogsaa more mig at se paa Dem, og
det kan da Ingen tage Forargelse af!«
Da Løjtnanten næste Morgen lukkede sit
Vindue op og saa ud i Haven, blev han behageligt
overrasket. Gaarsdagens Graavejr var afløst af
straalende Solskin, og i det tog de høstlige Træer
med deres mangefarvede Løv sig først rigtig ud.
Duggen blinkede i det mørke Græs, og et Par
blankbrune Kastanier laa mellem de gule Blade;
over Gjærdet kunde man se en Mark med ung,
søgrøn Rug, og fjernt ude kuplede sig den bakkede,
ræverøde Skov. Henne under det store Æbletræ
ledte Præsen efter falden Frugt, og den blaa Røg
fra hans Morgenpibe spredtes langsomt mellem
Buskene. Nu opdagede han sin Gjæst, sagde
Godmorgen og spurgte, om han var klar til hastig
Udrykning. Fem Minutter efter var Løjtnanten
ude i Haven; Præsten gav ham Bøsse og Patroner
og tog selv en Stok, fløjtede ad Diana og viste
saa Vej ad Roerne til.
Undervejs sprang der en Hare, men Løjtnanten
skød forbi. — »De holdt under den,« sagde
Præsten, og det forekom Løjtnanten, at Diana
samtidigt saå misbilligende paa ham.
Strax da de kom ind i Roerne, stod
Hunden. — »Vær nu parat!« sagde Præsten. »Avance,
Diana!« Hønsene rejste, Løjtnanten skød, men
der faldt ingen.
»Hvorfor brugte De ikke det andet Skud?»
spurgte Præsten helt ivrigt. »De havde jo Tid
nok!«
*Ja> Jeg yéd ikke selv«, svarede Ltnanten
forlegen, »det gik saa hurtigt.«
»Naa, ja, Flokken gik ikke saa langt, den ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
