Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ellepigen, Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— io6 —
Ellepigen,
i.
Det begyndte at dæmre hen over Landet;
Luften ligesom fyldtes af smaa, dalende Mørkekorn,
og ude i Græsmarkerne blev det grønne dunkelt.
Rugaxene, der, mens Dagvinden løb over dem,
havde svinget med Straaene og hvisket og tisket,
stod nu stille og bøjede Hovederne under Duggen.
Hvor der voxede en Pil, saas dens smalle Blade
sort og skarpt mod den skjære Himmel, og der
lagde sig Skygge over alle Veje.
Der gik en ung Mand op ad Stien mod
Skoven. Han vandrede ganske langsomt frem,
men mere som det ikke hastede, end som han var
træt af at gaa. Han syntes da ogsaa nok at kunne
holde en Dagsvandring ud. Hans Ansigt var sundt
i Farve, og Kinderne rødmede over det mørke,
krusede Skæg. Han var ikke høj, men bred over
Skuldrene, Armene var hærdede og runde, og han
traadte fast paa Foden. Han hørte næppe hjemme
her, for hans Blik strejfede hen over Landets
Højninger og Lavninger med en fremmed Mands
nysgjerrige Glæde, og han drog Vejret dybt, som
én, der ikke er vant til de aabne Markers friske
Sommerluft. Han var saa optaget af at se sig om
og lytte, at han stundum var ved at snuble over
de store Søsten, der var lagt til Vejfyld. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
