- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1891 /
108

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ellepigen, Fortælling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— io8 —

nu var det som hine Dages ængstende og
frydefulde Følelse atter blev levende i hans Blod. Han
stod som én, der er ved at løbe nøgen ud i Havet;
han lokkes og længes, men føler sig ær ved at
møde det store slugende.

Der klang en lille, lys Latter nær ved. Den
perlede frem saa sødt som en klar Kilde, men det
var, som den lød lige bag hans Albue, og den
kom saa pludselig, at der gik en kold Gysen
nedover hans Isse. Han vendte sig imidlertid hastig
til Siden. Der sad et ungt Pigebarn paa en Bænk
halvt gjemt af en Hasselbusk, en lille én med en
spids, rød Filthat over Haaret og et tyndt søgrønt
Silkeklæde løst om sit Legeme. Hun vippede med
sine smaa sirlige Sko og syntes at more sig
frygtelig over ham. Han blev saa overrasket ved at
se hende der, og hun var saa spæd og spillevende,
der var saadan et Svælg mellem hende og Skovens
dybe Storhed, at han kunde ikke lade være at
smile til hende. Men samtidig blev han lidt
fortrydelig over, at saadan en Backfisch tillod sig at
le ham lige op i Øjnene. Han kunde jo gjerne
være hendes Lærer.

»Tør De ikke gaa derind?« spurgte hun.

»Tør? Jovist tør jeg. Men det gik mig bare
som Muhamed.«

»Oho! De ventede maaske, at Skoven skulde
løbe forbi Dem.«

»Nej, men det var engang, da Muhamed, efter
hvad han sagde, kom ind i den Sky, der altid
dølger den Almægtige —«

»Naa?«

»Saa gik der en Gysen gjennem ham, da han
paa sin Skulder følte Guds kolde Haand.«

Hun saå op til ham.

»Se, se, det var ikke ilde sagt af Muhamed.«

»Aa nej, af en Muhamedaner at være.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1891/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free