- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1891 /
112

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ellepigen, Fortælling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— III —

elsket Skovene. Men denne var næsten den
dejligste, hun endnu havde set. Der var nogle
Bøgeklynger, hun vidste, og en ung Egeskov et Sted.
Som det tog sig ud baade i Morgendug og i
Middagslys; men denne Vej, de gik ad, var ikke
videre morsom. Den var kort og karakterløs.

Han svarede hende med ja og nej og saa,
men havde intet Begreb om, hvorvidt hans Svar
kunde passe. Han var i den Grad forvirret og
forlegen. Det var jo slet ikke et halvvoxent
Pigebarn, som han havde bildt sig ind. Hun var nok
lille, men fuldt moden. Han saå det, da hun rejste
sig og trak Tørklædet om sig, at hun var helt
rund om Brystet og svaj i Livet. Det var ene
og alene den tossede røde Barnehat, der havde
gjort det, og saa sad hun og krøb sammen under
det grønne Tørklæde. Havde han vidst det, vilde
han dog heller være gaaet ene. Hvad mon hun
tænkte om ham, at han havde behandlet hende som
en Skolepige? Det var frygtelig flovt. Men det
var sært, hun vilde gaa med ham saadan; det var
dog vel frit. Hvad mon hun var for en? Han følte
sig ligesom lidt kæntret, ikke helt paa ret Køl og
i rolige Vande, der kom en Art Uro over ham,
lidt Forargelse over hende og en Smule
Skamfuldhed for hans egen Regning. Men ogsaa et vist
Velbehag. Han var pludselig bleven helt varm.

Hun begyndte at gjække ham for hans
Tavshed. Han var dog vist alligevel ikke helt hyggelig
ved at gaa i Mørke. Men han kunde være ganske
rolig; han var i gode Hænder; han skulde nok
komme velbeholden hjem til sin Moder.

Saa gav han sig til at tale om løst og fast
med en Tungefærdighed, der forbavsede ham selv;
han vidste knap hvad han talte om, han var
tilmode som en Lokomotivfører, der staar tilbage
paa Stationen og ser sin Maskine styrte afsted paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1891/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free